Tokolyse ved cerklage og abdominal
        kirurgi i II.trim.
        2003, Revideret 2012
        Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling
                Indhold:
                • Cerclage
                • Abdominale indg.
                • Behandling

        Baggrund og indikation

          Tokolyse kan overvejes for at forebygge abort eller præterm fødsel ved:
            1. Transvaginale operationer som fx cerclage.
            2. Transabdominale operationer på uterus og interne genitalier samt andre intraperitoneale operationer.

          Der er i litteraturen ikke enighed om, hvornår tokolyse bør anvendes profylaktisk ved operationer på gravide kvinder.
          Eksperimentelle studier på gravide aber tyder på, at risiko for abort/præterm fødsel stiger i takt med indgrebets sværhedsgrad, og hvor tæt operationen har været på den gravide uterus.
          Observationelle studier viser, at komplikationer i tilslutning til transabdominale indgreb på gravide kvinder er mere relaterede til sværhedsgraden af sygdommen end selve operationsproceduren.

        Behandling
          Der anvendes Tractocile i.v. infusion eller Confortid supp. 50 mg x 2 i 24 timer (evt. begge samtidigt) se tokolyse.

        Transvaginal cerclage

          Tokolyse kan anvendes efter klinisk skøn fx efter uge 20 samt ved akut cerclage pga. dilateret orificum.

        Transabdominal indgreb
          Tokolyse bør anvendes, hvis det drejer sig om langvarige indgreb, som kan kompliceres af peritonit eller ved indgreb på uterus/genitalia interna. Således vil laparotomi / laparoskopi på mistanke om appendicitis efter ca 20 uger oftest indicere tocolyse.

        Referencer:
        1. Kort B et al. The effect of nonobstetric operations during pregnancy Surg Gynecol Obstet 1993;177:371-6
        2. Halvorsen AC et al. Appendicitis in pregnancy. Complications and treatment Ugeskr Laeger 1994;156:173-6

        Udarbejdet af Tom Weber Christina Rørbye
        Godkendt af Carsten Nickelsen, Lis Brooks, Kirsten Riis Andreassen, Diana Bach, Anette Perslev, Carsten Lenstrup, Charlotte Wilken Jensen & Marianne Skovby

        Sandbjergguidelines vedr. tokolyse. rev. 2011


        Tilbage til indledningen Home Index for procedure

        Vi kan kontaktes via læge Lars Krag Møller, hvis du har indvendinger eller forslag til udviklingen af aktuelle arbejde (gynobs@hvh.regionh.dk)