Svært overvægtige gravide
        BMI >35
        2008
        Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling
        Beregning af BMI (body mass index)

        Baggrund:
        Maternel overvægt er en signifikant risikofaktor både for graviditet, fødsel og fostrets tilstand. (1,2,9)

        Der er øget risiko for (2,3,4,6):
        • Gestationel diabetes
        • Hypertension
        • Præeklampsi
        • Kongenitte anomalier (8,9)
        • Perinatal mortalitet og morbiditet.
        • Sectio under fødslen
        • Blødning under fødslen
        • Infektion
        • Trombo-emboli
        • Makrosomi (5), skulderdystoci, fødselstraumer
        Desuden kan overvægt i graviditeten formentlig have langtidsvirkning både for moderens og barnets senere udvikling og helbred.

        Definitioner:
        WHO's og NIH's definitioner
        BMI (kg/(højde x højde)) Betegnelse
        <18,5 undervægtig
        18,5-24,9 normalvægt
        25-29,9 overvægt
        30-34,9 fedme
        >35 svær overvægt
        Alle med BMI>35 bør følges jvf nedenstående:

        Kontrol og behandling:
          Før konception:
          • Periconceptionel folinsyre: 0,4 mg dgl fra 1 md. før planlagt konception til 12 ugers gest-alder (forebygger kongenitte forandringer) (6,9).
          Visitation
          • Ved BMI > 35 henvises til diætist, som indkalder den gravide pr brev så hurtigt som muligt
          • Lægetid i svangre-amb. I forbindelse med misdannelsesscreening i uge 19-20

          Generelt
          • Undgå vægttab i graviditeten hos meget overvægtige. Generelt anbefales en vægtstigning på 5-10 kg (22,23.). Nyere undersøgelser tyder dog på, at det ikke er skadeligt med en vægtstigning på kun 0-5 kg (24-26)
          • Vægtkontrol i graviditeten og tilbud om kostvejledning ved diætist.
          • Motion: Tilskynd til øget fysiske aktivitet, ex. gang (evt. nordic walking/stavgang), svømning og cykling (gerne på motionscykel). Den gravide vil have størst gavn af motion i morgen/formiddagstimerne, hvor der er øget insulinresistens (formentlig betinget af nedsat muskelaktivitet i nattetimerne).
          • ·Glucosebelastning bør udføres i 14-20 uger og 27-30 uger. Ved glukoseintolerans/gestationel diabetes (GDM):
            • Kalorieindtagelse indskrænkes til 100 KJ/Kg (Am Diab Ass). Større restriktioner i kalorieindtagelsen kan forårsage ketoacidose. Det er uafklaret hvilken betydning maternel ketoacidose har for fostrets udvikling.
            • Hvis blodsukker-niveau ikke bliver acceptabelt herefter, bør pt overflyttes til videre behandling på Rigshospitalet hvor behandling med insulin oftest vil initieres
          • Hypertensio arterialis og præeklampsi: kontrol bør følge nuværende retningslinier for normalvægtige.

          1. trimester
          § Nakkefoldsscanning anbefales i 12-14 uge

          2. trimester
          • Kontrol i sv amb i uge 19-20 incl misdannelsesscreening
            • Tilrådes vægtøgning 5-10 kg
            • Tilrådes dgl motion 30 min (f.eks. hurtig gang)
            • Informeres om øget risiko ved overvægt for komplikationer i form af gestationels diabetes, hypertension, præeklampsi og for sectio.
            • Glucosebelastning x 2 bestilles
            • Informeres om anbefaling af tidlig anlæggelse af epiduralkatheter under fødslen, og tilbydes samtale med anæstesilæge (P-søger 5945 - Yvonne Rasmussen eller P-søger 5486 - vagthavende anæst.)

          3. trimester
          • Screening for GDM i 27-30 uge
          • Fostervægt: Klinisk skøn suppleres med ultralyds-fostervægt-estimering samt bedømmelse af amnionvæskemængde omkring 37-38 uger med mindre den gravides tilstand kræver hyppigere kontroller.
          • Perinatal mortalitet er særligt øget hos nulliparae og sent i graviditeten (10). Der anbefales dog ikke forløsning før terminen eller øget overvågning alene på grund af overvægt (6) Ekstrakontroller på indikation.

          Fødslen
          • · Ved BMI > 35 : Anæstesitilsyn når pt. indlægges i fødsel m.h.p. anlæggelse af epidural-katheter, så pt. er forberedt til sectio, da undersøgelser peger på vanskelige forhold ved anlæggelse af epidural / spinal analgesi og intubation ved universel anæstesi (4).
          • Varighed af fødslen og hyppigheden af instrumentelle vaginale forløsninger påvirkes ikke af overvægt (4).
          • Sectio anbefales ved skønnet fostervægt > 4500 g hos kvinder med gestationel diabetes og ved >4800 g hos overvægtige uden gestationel diabetes (17,27).
            • Sectiofrekvensen stiger med stigende BMI op til 3 gange i forhold til normalvægtige.
            • Ved sectio er operationstid og peroperativt blodtab øget ved svært overvægt, som også medfører øget risiko for sårinfektioner, endometritis og urinvejsinfektioner (2,19).
            • Midtliniesnit ved sectio øger risiko for sårkomplikationer hos overvægtige (20).Der er øget risiko for tromboemboliske komplikationer (6,16).
            • Sectiopatienter bør udstyres med støttestrømper, tidligt mobiliseres og behandles profylaktisk med antibiotika (som ved alle setio) og Innohep (4.500 IE ved ankomsten til opvågningensafdelingen).
        Referencer
        1. Must A et al. The disease burden associated with overweight and obesity. JAMA. 1999 Oct 27;282(16):1523-9.
        2. Sebire NJ et all. Maternal obesity and pregnancy outcome: a study of 287,213 pregnancies in London. Int J of Obesity 2001;2001:1175-82.
        3. Tomoda S Effects of obesity on pregnant women: maternal hemodynamic change. Am J Perinatol. 1996 Feb;13(2):73-8.
        4. Galtier-Dereure F, et all. Obesity and pregnancy: complications and cost.
        5. Whitelaw AGL. Influence of maternal obesity on subcutaneous fat in the newborn. Br Med J. 1976 Apr 24;1(6016):985-6.
        6. Castro LC et al. Maternal obesity and pregnancy outcomes. Curr Opin Obstet Gynecol. 2002 Dec;14(6):601-6.
        7. Naeye RL. Maternal body weight and pregnancy outcome. Am J Clin Nutr. 1990 Aug;52(2):273-9
        8. Watkins ML et al. Maternal obesity and risk for birth defects. Pediatrics. 2003 May;111(5 Part 2):1152-8
        9. Prentice A et al. Nutr Rev. 1996 May;54(5):146-50
        10. Cnattingius S et al. Prepregnancy weight and the risk of adverse pregnancy outcomes. N Engl J Med. 1998 Jan 15;338(3):147-52.
        11. 1998. National Institute of Health. Ref Type: Report.Ref ID: 11
        12. Deitel M et al. Gynecologic-obstetric changes after loss of massive excess weight following bariatric surgery. J Am Coll Nutr. 1988 Apr;7(2):147-53.
        13. Bianco AT et all. Pregnancy outcome and weight gain recommendations for the morbidly obese woman. Obstet Gynecol. 1998 Jan;91(1):97-102
        14. Edwards LE et al. Obstet Gynecol. 1996 Mar;87(3):389-94
        15. Spellacy WN et al. Obstet Gynecol. 1985 Aug;66(2):158-61.
        16. De Swiet M. WB Saunders. 1999, 901-909. 1999.
        17. Haram K et al. Suspected big baby: a difficult clinical problem in obstetrics. Acta Obstet Gynecol Scand. 2002 Mar;81(3):185-94.
        18. Farrell T et al. The effect of body mass index on three methods of fetal weight estimation. BJOG. 2002 Jun;109(6):651-7.
        19. Perlow HJ et al. Am J Obstst Gynecol 1994;170(2):560-65.
        20. Wall PD et al. Vertical skin incisions and wound complications in the obese parturient. Obstet Gynecol. 2003 Nov;102(5 Pt 1):952-6
        21. Obesity and overweight, WHO 2006
        22. Sjúdur F.Olsen et al. Ernæringsrådet 2005. Publ. Nr. 38: "Kost til gravide".
        23. IOM, Nutrition During Pregnancy. Washington DC: National Academy Press 1990.
        24. Jensen DM et al. Gestational weight gain and pregnancy outcomes in 481 obese glucose-tolerant women. Diab Care 2005;28:2118-22
        25. Kiel DW et al. Gestational weight gain and pregnancy outcomes in obese women: how much is enough? Obstet Gynecol 2007;110:752-8
        26. Cedergren MI. Optimal gestational weight gain for body mass index categories. Obstet Gynecol 2007;110:759-64
        27. Foetus magnus suspicio. Sandbjerg guidelines 2008

        Udarbejdet af: Kristina Renault, Kirsten Riis Andreasen & Tom Weber
        Godkendt af: NJ Secher, Carsten Nickelsen, Lis Brooks, Bodil Andersen, Peter Hornnes & Lis Helwer

        Tilbage til indledningen Home Index for procedure

        Vi kan kontaktes via læge Lars Krag Møller, hvis du har indvendinger eller forslag til udviklingen af aktuelle arbejde (gynobs@hvh.regionh.dk)