Overordnet definition af dystoci:
- En fødsel med usædvanlig langsom progression.
- Diagnosen kan først stilles, når fødslen er i den aktive fase.
Fødslens faser:
- Udvidningsfasen (first stage):
Består af latent og aktiv fase.
Latent fase starter når der er regelmæssig ve-aktivitet, som modner og afkorter collum og/eller udvider orificium.
Aktiv fase starter når der er regelmæssig ve-aktivitet og orificium er 4 cm dilateret. Hos førstegangsfødende skal collum være udslettet. Veerne kommer som hovedregel med et interval på mindre end eller lig med 5 minutter. Ved orificium på 4 cm vil 60% af fødende være i aktiv fase og ved 5 cm er det 90%. Ved overgangen fra latent til aktiv fase sker der en acceleration i dilatationsraten.
- Uddrivningsfasen (second stage):
Starter når orificium er helt udslettet og slutter ved barnets fødsel.
Består af nedtrængsninsfasen og pressefasen
Nedtrængningsfasen varer fra orificium er helt udslettet og indtil kvinden føler kraftig og uimodståelig pressetrang, som får hende til at presse under det meste af veen. Dette vil ofte ske, når ledende fosterdel har nået bækkenbunden.
Pressefasen varer fra kvinden presser under det meste af veen og indtil barnet er født.
Hvornår er der dystoci
- Udvidningsfasen, aktiv fase
Der er tale om dystoci når orificium dilaterer < ½ cm/t, vurderet over 4 timer.
- Uddrivningsfasen
Grundlæggende bør dystoci i uddrivningsfasen vurderes ud fra manglende eller dårlig progression frem for længden af uddrivningsfasen.
Flere studier viser, at med anvendelse af CTG-overvågning og scalp-pH er der ikke øget føtal morbiditet eller mortalitet, når den samlede uddrivningsfasen varer op til 3 timer.
- Nedtrængningsfasen:
Der er tale om dystoci, når der ikke er progression i caputs nedtrængning vurderet over 2 timer. Der er ligeledes tale om dystoci, hvis fødslen efter 2 timer (3 timer ved epiduralblokade) ikke er gået over i pressefasen.
- Pressefasen:
I pressefasen (se def. ovenfor) bør der være fremgang hele tiden. Er der ikke fremgang, bør der senest efter 1 time foretages status med henblik på videre behandlingstilbud (ve-stimulation, evt. scalp-pH, evt. forløsning). Efter 1 time tilbydes kvinden kontinuerlig CTG- overvågning.
Vigtige kliniske overvejelser ved langsom fremgang
Vurder årsagen/erne til den langsomme progression og hvorvidt/hvordan den skal afhjælpes
Vaginalexploration og 4.håndgreb foretages omhyggeligt med vurdering og journalføring af alle parametre. Ve-aktiviteten vurderes (hyppighed, varighed, styrke og uterin tonus i ve-pauser).
- Der findes flere fysiologiske årsager til dårlig fremgang. Der kan være tale om:
- Behov for væske, føde, blæretømning eller smertelindring.
- Ve-svækkelse, med aftagende veer, som forekommer efter en længere periode med gode veer og normal fremgang. Dette forekommer ofte efter at orificium er udslettet, før pressefasen. Hvis den fødende kan hvile uden at være forpint, kan ve-svækkelsen være hensigtsmæssig for mor og barn, og den fødende bør da hjælpes til at hvile - forudsat at barnets tilstand er god.
- Der kan ske andre former for fremgang: bedre kontakt mellem caput og orificium, tyndere og mere eftergiveligt orificium, nedtrængning og mere hensigtsmæssig rotation af caput. Vurderer man, at der på grund af disse forandringer, herefter vil ske dilatation af orificium, kan man afvente HSP/ve-stimulation yderligere 1 time efter at diagnosen dystoci er stillet.
- Grønt fostervand er ikke i sig selv indikation for stimulation (se vejledning).
- Vurderes dystocien at skyldes uregelmæssig hovedstilling og/eller relativt mekanisk misforhold med gode veer, kan man afvente HSP/ve-stimulation i 2 timer efter at diagnosen dystoci er stillet for at se, om problemet løser sig af sig selv. Hvis veerne er dårlige, bør HSP/ve-stimulation overvejes uden afventen.
Behandling af dystoci
Amniotomi
Amniotomi foretages før ve-stimulation med Syntocinon eller akupunktur. Der afventes sædvanligvis effekt af amniotomi ca. 1 time, før man evt. går videre med anden ve-stimulation.
Akupunktur
Akupunktur kan anvendes som ve-stimulation - se vejl. Akupunkt.
Individuel respons på Syntocinon
Ved ve-stimulation med syntocinon anvendes et høj-dosis regime (se nedenfor), da det i flere undersøgelser har vist at kunne medføre færre sectio. Det giver dog øget risiko for hyperstimulation. Hyperstimulation optræder, når der er mere end 5 veer på 10 minutter eller øget uterin tonus mellem veerne.
- Der skal udvises speciel forsigtighed hos kvinder med tidligere sectio.
- Kvinder responderer forskelligt på ve-stimulation med Syntocinon. Responderer kvinden hurtigt og kraftigt, bør man anvende længere øgningsintervaller og mindre øgningsdoser.
S-drop, opløsning, øgningsintervaller og doser
- Der anvendes 10 IE inj. Syntocinon opløst i 500 ml isoton. NaCl.
- Væsken infunderes ved hjælp af en pumpe med startinfusion 10 ml/time (3 dr./min.). Afhængig af veernes styrke og hyppighed øges herefter til 20-40-60-80-100 ml/time hvert 20.min. (svarer til 6-13-20-27-33 dråber/min.)
- I presseperioden kan infusionshastigheden øges til 200 ml/time (66 dr./min.)
- Efter spontan vandafgang reduces infusionshastigheden med 50%. Efter 40-60 min. kan infusionen atter øges i henhold til ovenstående.
- Der må max. være 5 veer per 10 min., overstiges dette reduceres infusionshastigheden med 50%, hvis dette ikke er tilstrækkeligt, så afbryd infusionen. Efter 40-60 min. startes infusionen atter på 50% af den oprindeligt opnåede infusionshastighed.
Hvornår kan man forvente effekt
Før man kan vurdere, om infusionen har den ønskede effekt på progressionen, skal der have været minimum 2 timer med gode veer.
Overvågning ved Syntocinon-drop
Der skal anvendes CTG 10-20 min. før påbegyndelse af syntocinon-drop. Mens droppet øges, overvåges kontinuerligt med CTG. Når tilfredsstillende ve-aktivitet er nået, kan CTG'en tages af efter 30-40 min., hvis denne er normal. Herefter overvåges med CTG i mindst 20 minutter af gangen og med pauser på max. 1 time. Barnets hjertelyd og ve-aktiviteten kontrolleres hvert 15. minut. Der overvåges altid med CTG, når kvinden ikke er oppegående. Kvindens mulighed for at kunne bevæge sig/vælge stilling skal prioriteres. Caputelektrode kan anvendes, hvis ekstern registrering forhindrer kvinden i at bevæge sig som hun ønsker.
Specielt for kvinder med epiduralblokade
Epiduralblokade forlænger både udvidelsesfasen og uddrivningsfasen. Middelværdien for hele uddrivningsfasen med epidural er ca. 3 timer for førstegangsfødende og 1 3/4 time for fleregangsfødende. Kvinden bør ikke opfordres til at presse, før caput er helt på bækkenbunden og der er uimodståelig pressetrang. Epiduralen skal som hovedregel ikke afbrydes, da det ikke ser ud til at forkorte uddrivningsfasen og kan øge risikoen for sugekop-forløsning - sandsynligvis pga den effekt den tilbagevendte smerte har på moderen.
Udarbejdet af jdm Ambika Ravn, Peter Hornnes,
Carsten Nickelsen, Tom Weber 2003
Revideret af Lars Krag Møller, 2008
Litteratur
Som forarbejde til denne vejledning er udarbejdet en litteraturgennemgang, hvoraf samtlige brugte referencer fremgår. Kontakt Milica Zdravkovic
ACOG technical bulletin, Dystocia and the augmentation of labour. International Journal of Gynecology and Obstetrics 1996; 53: 73-80.
Albers, L: The duration of labor in healthy women. Journal of Perinatology, 1999;19.2:114-9.
Fraser WD et al: Amniotomy for shortening spontaneous labor, The Cochrane Library 2002.
Friedman: Primigravid labor A graphicostatistical analysis. Obstetrics and Gynecology, 1955;6:567-89.
Friedman, E: Labor in Multiparas. Obstetrics and Gynecology, 1956;8: no.6
Hvidman et al: Dystoci i uddrivningsperioden, DSOG guidelines, 2000, www.dsog.dk.
Janni W et al: The prognostic impact of a of labor on maternal and fetal outcome, Acta Obstet Gynecol Scand, 2002;81:214-21.
Peisner D, Rosen M: Transition form latent to active labor. Obstetrics and Gynecology, 1986;68:448-51.
Phillips KC, Thomas TA: Second stage of labour with or without extradural analgesia, Anaesthesia, 1983;38:972-6.
Piqard F et al: Are there two biological parts in the second stage of labor?, Acta Obstet Gynecol Scand, 1989;68:713-18.
Rouse DJ et al: Active-fase labor arrest: A randomised trial of chorioamnion management, Obstetetrics and Gynecology, 1994;83:937-40.
Satin, A et al: High- versus low-dose oxytocin for labor stimulation. Obstetrics and Gynecology, 1992;80:111-6
Seitchik J et al: Oxytocin augmentation of dysfunctional labor. Am J Obstet Gynecol, 1984;150:225-8.
SOGC Guidelines on dystocia, 1995
Xenakis, E et al: Low-dose versus high-dose oxytocin augmentation of labor - a randomized trial. Am J Obstet Gynecol, 1995;173:1874-8.
Andre Cochrane reviews med realtion til emnet
Howarth GR, Botha DJ. Amniotomy plus intravenous oxytocin for induction of labour
Kelly AJ, Tan B. Intravenous oxytocin alone for cervical ripening and induction of labour
Elbourne DR, Prendiville WJ, Carroli G, Wood J, McDonald S. Prophylactic use of oxytocin in the third stage of labour
Vi kan kontaktes via læge Lars Krag Møller, hvis du har indvendinger eller forslag til udviklingen af aktuelle arbejde gynobs@hvh.regionh.dk
|