|
Forekomst 2-3 % af ammende kvinder (1). Højeste incidens 2-3 uger postpartum, men kan forekomme i hele ammeperioden. Ses sjældent på barselsgangen. Ætiologi Oftest penicillinaseproducerende stafylokokker (hyppigst staph. aureus). Hæmolytiske streptokokker gr A og B, E.coli og i sjældne tilfælde andre anaerobe bakterier. Infektionen opstår oftest på baggrund af fissurer af papillae/areola og mælkestase. Sjældent hæmatogen spredning (1). Klinik Inflammationstegn (rødme, induration, ømhed). Beskrives i kvadranter. Sekretion fra papillae (farve, lugt). Axilglandelsvulst. Almen påvirkning. Febrilia. Tackykardi. Behandling Podning (D+R på eksprimeret mælk/pus) Antibiotika: penicillinasestabil penicillin f.eks. tabl. Dicloxacillin 1g (eller 1,5g) x 4 dgl i 10 dage. Ved effekt kan varigheden reduceres. Et alternativ er Cloxacillin 1 g x 4. Ved nedsat lever og/eller nyrefunktion reduceres dosis. Ved penicillinallergi: tbl. Roxithromycin 150 mg x 2 dgl i 7 dage (færre bivirkninger end erytromycin). (Alternativt: Chlaritromycin 500 x 2, Cefalosporin 500 x 3 el. Zinnat 500 x 2 ) Ved resistens over for erythomycin kan gives Avelox 400 mg x 1 i 10 dage Stafylokokker er resistente overfor alm. Penicillin og Ampicillin i 85% af stammerne. Evt antibiotikaskift efter dyrkningssvar. Ved påvirket almentilstand og/eller højfebrilia: i.v. Diclocil 1g x 4 under indlæggelse(dosis kræver normal nyrefunktion). Alternativt Cloxaxillin 1 g Cloxacillin i 20 ml sterilt vand over 20-30 minuter, bedst i isoton saltvand (eller isotonisk glukose, såfremt blandingen anvendes straks). Venylering ved tp > 39. Ul-scanning ved mindste mistanke om absces (også i vagten ved akut påvirket pt). (vagthavende radiograf ps 25263 formidler telefonnummer på vagthavende rtg.læge ) Varme omslag og brusebade med let massage mod papillen. Fortsat og hyppig amning (hver anden time (3)) og herefter udmalkning Sundhedsstyrelsen anbefaler at man ikke bruger topiske midler (E-vit. creme, muslingeskaller m.v ) p.g.a. manglende evidens (3). Differentialdiagnoser
1. Mass, S. Breastpain: Engorgment, nipple pain and mastitis. Clinical Obst and Gynecology: 2004; 47(3):676-682. (abstract mangler) 2. Afdelingsinstruks om mastit, Juliane Marie Centeret. Obstetrisk klinik. Rev: 25-01-2005 3. Komiteen for Sundhedsoplysningen. Sundhedsstyrelsen. Pjece "Amning". 2004. (pdf) 4. Afdelingsinstruks om mastit, Mamma - og endokrinologisk afd. CE, RH. Se også Cochrane: Interventions for promoting the initiation of breastfeeding Optimal duration of exclusive breastfeeding Early postnatal discharge from hospital for healthy mothers and term infants
Vi kan kontaktes via overlæge Lars Krag Møller, hvis du har indvendinger eller forslag til udviklingen af aktuelle arbejde (lkm@dadlnet.dk) |