Hvidovre Hospitals instruks for gestationel diabetes er baseret på Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinier samt Sandbjergguidelines og afstemt med diabetesambulatoriet på Rigshospitalet.
Alle gravide med prægestationel diabetes eller med insulinkrævende gestationel diabetes henvises til Rigshospitalet.
Indhold
Baggrund
Hvem skal screening
Hvordan screenes
Oral glucosebelastning
Tolkning af oral glucosebelastning
Behandling
Blodsukker måling
Terapeutisk mål
Amb. kontrol
Fødsel
Den nyfødte
Efter fødslen
Andet
Referencer
Baggrund
Gestationel diabetes mellitus (GDM) øger risikoen for blandt andet præeklampsi, præterm fødsel, sectio, makrosomi, skulderdystoci, neonatal ikterus og hypoglykæmi. Desuden er der en betydelig øget risiko for type 2 diabetes, overvægt og metabolisk syndrom for både mor og barn på længere sigt.
Hvem skal screenes
Patienter med følgende risikofaktorer bør screenes jf. skemaet herunder:
- Glukosuri* (mindst +2 ved Boehringer Mannheim-stiks eller mindst +1 Bayer- eller Siemens-stiks)
- Tidligere gestationel diabetes (GDM)
- Maternel overvægt før graviditeten (BMI >= 27 kg/m2)
- Familiær disposition til diabetes (NIDDM/type 2 DM eller IDDM/type 1 DM hos bedsteforældre, forældre, søskende eller egne børn)
- Tidligere fødsel af stort barn (>= 4500 g)
- PCOS (inkl. metforminbehandling)
- Flerfoldsgraviditet
Screeningsprocedure
* VIGTIGT! Glukosuri bør altid følges af en glukosebelastning, såfremt der ikke foreligger en normal glukosebelastning inden for den sidste måneds tid.
Glukosebelastning kan overvejes hos gravide med kendt PCO eller med asiatisk ophav da disse patienter har en højere risiko for GDM..
Hvordan skal patienterne screenes
Indkaldelse
- Jordemoderen sikrer ved første svangerkontrol at pt. får tilbudt relevant udredning iht. sundhedsstyrelsens retningslinier.
- · Hvis pt. udebliver fra glukosebelastning, tilsendes brev med information om fordelen ved udredning og risiko ved manglende diagnosticering. Pt. skal herefter selv kontakte sekretariatet på fødegangen, tlf. 3862 2628, mhp. at få tilsendt ny tid.
- Ved glukosuri, makrosomi eller anden bestyrket mistanke om GDM skal pt. have tid til OGTT inden for 1-2 uger. Her kontaktes klinisk kemisk telefonisk.
Peroral glukosebelastning (OGTT)
- Undersøgelsen foretages i Klinisk Biokemisk Afd.
- Den gravide skal spise almindelig fuldkost i 3 døgn inden undersøgelsen.
- Belastningen udføres om morgenen efter 10 timers faste og afholdenhed fra tobak.
- Den gravide indtager peroralt 300 ml mikstur indeholdende 75 g glukose.
- Der undersøges for kapillær plasmaglukose efter 120 minutter.
Kvinder som ikke kan eller vil gennemføre OGTT kan tilbydes bestemmelse af fastende plasma-glukose samt HbA1c (på Hvidovre Hospitals Klinisk Biokemiske Afdeling). For.gravide med gastric bypass, se særskilt instruks .
Tolkning:
- OGTT: Hvis plasma-glukose i kapillærblod er større end eller lig med 10,0 mmol/l stilles diagnosen gestationel diabetes. Hvis plasma-glukose er mellem 9,0 og 9,9 anbefales ny OGTT 4 uger senere. Vær opmærksom på at Hvidovre Hospital opgiver kapillær-plasma-glukose og ikke kapillær-blodglukose eller venøst plasma glukose som foreslået i Sandbjergguidelines og i Sundhedsstyrelsens retningslinier. Dette betyder at Hvidovres grænseværdi er 10,0 og ikke 9,0.
- Fasteblodsukker og HbA1c: Hvis plasma-glukose < 5 mmol/l og HbA1c <= 0,056 foretages ikke yderligere. I modsat fald behandles pt. som gestationel diabetiker. Hos gravide med hæmoglobinopatier kan HbA1c være falsk lavere.
Alle der diagnosticeres med gestationel diabetes skal have målt HbA1c og have udleveret folder om gestationel diabetes. Den gravide tilsendes tid til diabetesjordemoder, så vidt muligt inden for 1 uge, mhp. udlevering af blodsukkerapparat og oplæring i at anvende dette samt kostvejledning. Egen læge informeres skriftligt om diagnosen.
Behandling
Den gravide får instruktion i blodprøvetagning og plasma-glukosebestemmelse hos diabetes-jordemoderen. Der udleveres et Bayer blodsukkerapparat og testpapir til 3 ugers forbrug, samt et skema til at notere de målte værdier.
Blodsukkermåling
- Den gravide instrueres i hjemme-plasmaglukosemåling 2 dage om ugen (dog dagligt den første uge), fortrinsvis en arbejdsdag og en fridag.
- Første sæt af plasma-glukoseværdier måles før morgenmaden og 1½ time efter morgenmadens start. Andet sæt måles før aftensmad og 1½ time efter at aftenmåltidet er påbegyndt. Værdierne indføres på skemaet.
- HbA1c måles ved debut og herefter hver 3.-4. uge.
Terapeutiske mål
- Før hovedmåltider: 4-6 mmol
- Efter hovedmåltider: 4-8 mmol
- gennemsnit for døgnet: <7 mmol.
- HbA1c <5,6% (0.056)
Hvis værdierne overskrides mere end et par gange kontaktes diabetesteamet eller der gives tid til lægekontrol i svangerambulatoriet.
Primære behandling: diæt
Den gravide får tid til diætist inden for en 1 uge efter diagnosen.
- Der gives diætvejledning i 7000 kJ diabeteskost og udleveres pjece til den gravide.
- Afhængig af blodsukkerkontrol tilbydes diætistopfølgning 3-4 uger senere.
Sekundære behandling: insulin
Hos 15-20 % af kvinder med GDM må diætbehandlingen suppleres med insulin.
Henv. til RH mhp insulin behandling overvejes i følgende tilfælde:
- blodsukker ved diagnostisk OGTT på 13,5 mmol/l eller derover
- Flere overskridelse af terapeutiske mål ved hjemmeglukosemålinger
- HbA1c > 6,0% (0,060)
- Estimeret fosterskøn > 22%
Henvisning afhænger af gestationsalder, og ved gestationsalder over 37 uger overvejes pp.med. i stedet for henvisning til RH. Ved høje blodsukre hvor henvisning ikke kan afventes (fx pt. i fødsel) kan insulinbehandling overvejes, evt. i samråd med obstetrisk bagvagt på Rigshospitalet (direkte nummer til obstetrisk bagvagt på RH: 35451322)
Insulin kan hentes på skadestuen/AMA:
- Ved BS> 8 gives 2 IE hurtigvirkende insulin s.c.
- Ved BS>10 gives 4 IE
- Ved BS>15 mmol/l tages vene-pCO2 og/eller en arteriepunktur.
Der skal helst gå 3 timer imellem supplerende insulinindgift.
Motion
Patienterne instrueres i minimum 30 min. fysisk aktivitet 4 gange ugentligt såfremt der ikke er kontraindikation herfor. Det kan være rask gang, cykling, evt. jogging eller løb hvis man i forvejen er vant til denne motionsform..
Ambulant kontrol
- En uge efter opstart af glukosemålinger kontakter diabetes-jordemoderen den gravide telefonisk, og plasma-glukoseværdierne samt evt. problemer diskuteres.
- Ved hver ambulante kontrol, gennemgår diabetesjordemoderen skemaet med plasma-glukoseværdierne, og overfører evt. plasma-glukoseværdierne fra blodsukkerapparatets hukommelse til ambulatoriets PC.
- Der udleveres testpapir til ca. 3 ugers forbrug. Testpapir kan udleveres fra fødegangen, hvis pt. er løbet tør før næste planlagte ambulante kontrol (kontakt afdelingsjordemoder).
- Pt. får tid til lægekontrol 1-3 uger efter behandlingens start, og fortsætter med ambulante kontroller med 1-6 ugers interval. Hvis pt. er tæt på terminen (< 4 uger ) eller der er abnorm UL - f.eks. stort barn (>+22%) skal hun tilses af læge i ambulatoriet indenfor få dage.
- Lægen og/eller diabetesjordemoderen taler med patienten om risikoen ved gestationel diabetes, og om behandlingsprincipperne.
- BT, vægt, gennemsnit af fasteblodsukker og af postprandiale blodsukre samt ugentlige fysiske aktivitetsniveau skrives på GDM-vandrejournalen.
- Den gravide fortsætter med de rutinemæssige svangrekontroller hos sin vanlige konsultationsjordemoder med udfyldelse af alle rubrikker på vandrejournalen.
Tilvækst
- Tilvækstscanning ved diagnosen, (dog tidligst uge 24).
- Herefter tilvækstkontrol hver 4.-6. uge. hvis normal fosterskøn.
CTG
- Cardiotocografi (CTG) køres ikke rutinemæssigt før efter 40. graviditetsuge, hvor det køres to gange ugentligt frem til 41. uge.
- Ved excessiv føtal vækst (> +22 %) da CTG 1 gang/uge.
Fødsel
Der tilstræbes blodsukker på 4-6 mmol/l under fødsel. Kan pt. ikke spise må glukoseinfusion overvejes.
Spontant indsættende fødsel
- Ved ankomsten til fødegangen måler pt. blodsukker og der køres CTG.
- Hvis pt. vurderes at være i aktiv fødsel måles blodsukker hver 2. time ellers måles blodsukre på vanlige tidspunkter.
- Kvinden må spise og drikke som andre fødende.
- Ved blodsukker > 8,0 mmol/l kontaktes obstetrisk vagthavende (se desuden punktet "Sekundære behandling: insulin").
PP-med
Normalt fosterskøn: PP-med senest uge 41+0
Stort fosterskøn: PP-med senest uge 40+0
Fosterskøn over 4500: overvej sectio
- Der måles blodsukker ved ankomst og der køres CTG.
- Blodsukker måles herefter på patientens vanlige tidspunkter indtil patienten er i aktiv fødsel.
- Såfremt fødslen ikke går i gang, og man planlægger fortsat p.p.med. næste dag, kan patienten sove hjemme. Der skal i så fald foreligge normal CTG inden hjemsendelsen, ligesom hun skal informeres om at henvende sig ved begyndende fødsel.
Efter fødslen måles blodsukker på glukometer indenfor 1 time. Såfremt blodsukker er >12.0 mmol/l, eller der er klinisk mistanke om dysregulering kontaktes obstetrisk bagvagt.
Den nyfødte
Almene procedurer hos mature børn af mødre med GDM:
- Plasma-glukose måles 2 og evt. 4 timer gammel.
- Hvis barnet er asymtomatisk skal det ikke undersøges af pædiater.
- Ved værdier < 2,5 mmol/l kontaktes pædiateren.
- · Ved diabetisk føetopati (> + 24% af forventet fødselsvægt)* gives early feeding (Nutramigen 9 ml/kg x 8) i 1. levedøgn.
*Diabetisk føtopati:
37 uger: >3700g
38 uger: >4000g
39 uger: >4200g
40 uger: >4450g
41 uger: >4700g
42 uger: >4900g
Post partum
Kontrol efter fødslen
Hos langt de fleste gravide med gestationel diabetes vil blodsukkerreguleringen være normaliseret få timer efter fødslen. Kvinder med diætbehandlet GDM kræver derfor ikke særlig barselspleje.
- Barselskvinden kan beholde blodsukkerapparatet. Ellers afleveres det til diabetes-jordemoderen eller sygeplejerske/jordmoder på afd. 426 efter fødslen.
- Alle kvinder med GDM i graviditeten bør efterfølgende via egen praktiserende læge tilbydes enten OGTT eller fastende plasmaglukose med 1-2 års intervaller, første gang 2-3 mdr. efter fødslen.
- Patientens praktiserende læge modtager standardepikrise ang. dette.
Ca. 40% med tidligere gestationel diabetes vil have udviklet type 2 diabetes 10 år efter fødslen. Det er derfor vigtigt, at patienten bliver instrueret i at forsøge at holde "normal vægt", da dette vil mindske risikoen. Alle med gestationel diabetes - uanset BMI - skal opfordres til at spise sund kost og motionere ½ time dagligt. Dette gælder også for børn født af mødre med GDM.
Andet
Beregning af BMI
BMI > 27 kg/m2 svarer til 20% overvægt. BMI beregnes således: vægt/højde/højde (vægt i kg., højde i meter). F.eks. 66 kg/1,7 m/1,7 m = 22,8 kg/m2.
Referencer:
Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. http://www.endocrinology.dk/kliniske%20retningslinier%20-%20GDM.pdf
Sandbjergguidelines vedr. screening for GDM. http://www.dsog.dk/files/screening_GDM.pdf
Jensen DM, Mølsted-Pedersen L, Beck-Nielsen H., Westergaard JG, Ovesen P, Damm P. Screening for gestational diabetes mellitus by a model based on risk indicators: a prospective study Am J Obstet Gynecol. 2003;189:1383-8.
Horvath K, Koch K, Jeitler K, Matyas E, Bender R, Bastian H, Lange S, Siebenhofer A. Effects of treatment in women with gestational diabetes mellitus: systematic review and meta-analysis. BMJ 2010;340:c1395
Instruks for "Diabetes - Diætbehandlet GDM (White gr A) på fødegangen, samt til p p med og elektivt sectio". Rigshospitalet
Alwan N, Tuffnell DJ, West J. Treatments for gestational diabetes. Cochrane Database of Systematic Reviews 2009, Issue 3. Art. No.: CD003395. DOI: 10.1002/14651858.CD003395.pub2
Lauenborg J, Hansen T, Jensen DM, Vestergaard H, Mølsted-Pedersen L, Hornnes P, Locht H, Pedersen O, Damm P. Increasing incidence of diabetes after gestational diabetes: a long-term follow-up in a Danish population. Diabetes Care. 2004;27(5):1194-9.
Clausen TD, Mathiesen ER, Hansen T, Pedersen O, Jensen DM, Lauenborg J, Damm P. High prevalence of type 2 diabetes and pre-diabetes in adult offspring of women with gestational diabetes mellitus or type 1 diabetes: the role of intrauterine hyperglycemia. Diabetes Care. 2008;31(2):340-6
Jensen DM, Damm P, Sørensen B, Mølsted-Pedersen L, Westergaard JG, Ovesen P, Beck-Nielsen H. The effect of proposed diagnostic cut points for gestationel diabetes mellitus. Comparison of the criteria's for the European Pregnancy Study Group and the WHO. Submitted.
Klarlund B. Motion og graviditet. Nyt Nordisk forlag. 2004
Udarbejdet af: Jeannet Lauenborg, Tom Weber
Godkendt af: NJ Secher, Carsten Nickelsen, Lis Brooks, Kirsten Riis Andreassen, Diana Bach, Anette Perslev, Lene Huusom, Kristina Renault, Lars Krag Møller & Marianne Skovby
Andre Links af interesse:
Cochrane:
Very tight vs tight control of diabetes in pregnancy
Dietary regulation for "gestational diabetes"
Andre interesante stedder
Om diabetes
Insulinbehandling. En interaktiv øvelsesmodel
Her har stået mailadressen på Lars, som var redaktør på denne side. Lars er desværre afgået ved døden.
Du er velkommen til at kontakte Birger eller Benny, vores adresser er på Hovedsiden.
Det betyder også at denne side ikke bliver vedligeholdt, og informationerne på siden kan være forældede.
Find siden via vejledninger
via læge Lars Krag Møller, hvis du har indvendinger eller forslag til udviklingen af aktuelle arbejde
Her har stået mailadressen på Lars, som var redaktør på denne side. Lars er desværre afgået ved døden.
Du er velkommen til at kontakte Birger eller Benny, vores adresser er på Hovedsiden.
Det betyder også at denne side ikke bliver vedligeholdt, og informationerne på siden kan være forældede.
Find siden via vejledninger
|