![]() ![]() |
Infektion med bakterien Mycobacterium tuberculosis (MT). I Vesteuropa er den hyppigste form for Tuberkulose (TB) lunge-TB. Ekstrapulmonal TB ses m. højere frekvens i resten af verden. Symptomer: Vægttab, kronisk hoste i min. 3 uger, nattesved, hæmoptyse, febrilia om aftenen, fejlslåen antibiotisk behandling. Besøg i områder m. TB. (Er vel mere en exposition!) Smitte Primært via dråbeinfektion (hoste/nys). Forløbet er ofte subklinisk. Det vurderes at man skal have været i tættere kontakt med en smittefarlig person, dvs. mindre end 1 m. afstand i mere end 8 timer, for at det udgør en signifikant smitterisiko. Blandt voksne vil ca. 30 procent af husstandskontakter blive smittet. Der er set TB hos én sundhedsfaglig person pr. år. pga. erhvervsmæssigsmitte fra 2000-2008. Hvem er smittefarlig: En smittefarlig pt. er en pt. med lunge-TB, hvor der kan påvises syrefaste stave ved mikroskopi af ekspektorat. Hygiejne/værnemidler: Patienter med smittefarlig TB, eller som er under mistanke for at have TB, isoleres på enestue m. eget bad. Patienten instrueres i god hygiejne i forbindelse m. hoste. (papirlommetørklæder og håndhygiejne). Isolation ophæves efter 14 dages TB-behandling. Eller efter 3 på hinanden følgende negative mikroskopi svar. Personale bør anvende mundbind ved patientkontakt (Når man er på samme stue). Patienten skal bære mundbind hvis han/hun forlader isolationsstuen eks. under transport til røngten. Ved risiko for stænk og sprøjt af organisk materiale benyttes overtrækskittel og briller. Ved kontakt med organisk materiale benyttes handsker. Der udføres håndhygiejne efter enhver kontakt. Der bør benyttes åndedrætsværn (FFP3) ved procedurer der involverer hosteprovokation. Besøgende: informeres om smitterisiko og tilbydes mundbind og håndhygiejne. Ved plejedeltagelse af patient tilbydes besøgende værnemidler som nævnt ovenfor. Typer: Latent TB-infektion: Infektion m. MT, hvor der ikke er klinisk eller radiologisk tegn på sygdom. Aktiv TB-infektion: klinisk, bakteriologisk, histologisk og/eller radiologisk aktiv sygdom Diagnostik Prøvemateriale: 3 stk. ekspektorat (mindst 1 morgen-ekspektorat) Mængde: 5-10 ml mucopurulent ekspektorat (undgå spyt og næsesvælgssekret) dette opbringes v. 3 dybe indåndinger ved virkelig hoste, så pt. oplever at ekspektoratet kommer fra lungerne. Dette skal foregå udenfor eller i et vel-ventileret rum. Prøven bør ikke opbevares men sendes til hastemikroskopi. Hvis dette foretages på HVH, bør der samtidig sendes prøver direkte til SSI. Røntgen af thorax Mantoux-test og IGRA - foretages i infektionsmedicinsk afd. Behandling: Lungemedicinsk-regi. TB hos gravide: Planlagt graviditet under TB-behandling bør undgås, men der er ikke indikation for afbrydelse af svangerskabet. Under svangerskab kan beh m. Rifampicin, isoniazid, etambutol og pyrazinamid anvendes. Flouroquinoloner og andre second-line bør undgås eller er kontraindicerede. Hvis en gravid diagnosticeres m. TB bør behandling iværksættes straks. TB-beh og antikonception: Rifampicin bevirker at p-pillers virkning er mindre sikker, derfor anbefales der anden antikonception udover disse. Amning: Patienter under TB-behanding må gerne amme, men barnet skal nøje observeres for tegn på smitte og skal evt. i profylaktisk behandling. Kongenit TB: Er sjælden, men in utero-infektion kan forekomme især v. HIV-pos. moder. Mistænkes TB hos nyfødt skal denne have foretaget: lungerøntgen, UL af lever, lumbalpunktur og PCR, mikroskopi, dyrkning og resistensbestemmelse udføres. Kontakt børneafdelingen. Moder m. smitsom TB Hvis moder har smitsom TB bør moder og barn skilles straks efter fødslen indtil moder er smittefri. Barnet bør behandles profylaktisk. Adskillelse af mor barn kan undgås hvis moderen sættes i behandling straks efter diagnosen er stillet og senest 14 dage før forventet fødsel. Barn: bør have foretaget Mantoux-test og røntgen af thorax v. alderen 6 uger og 3 mdr. Moder m. ikke smitsom TB Barnet: bør få udført røntgen af thorax og mantoux-test v. alderen 6 uger og 3 mdr. Smittefarlige patienter på sygehus Hvis en pt. m. udiagnosticeret TB indlægges, skal medindlagte patienter samt personale tilbydes undersøgelse. Undersøgelse foregår i lungemedicinsk regi. Oversygeplejersken på den pågældende afd. skal kontakte relevante medarbejdere og patienter. Udarbejdet af Louise Zierau i samarbejde med infektionsmedicinsk afdeling Referencer: Seersholm N et al. Tuberkulosebekæmpelse i Danmark - et nationalt tuberkuloseprogram, 2010 udarbejdet af bla. Dansk lungemedicinsk selskab, SSI. Adhikari M et al. HIV-Associated Tuberculosis in the Newborn and Young Infant. . Int J Pediatr 2011: 354208 Loto OM et al. Tuberculosis in pregnancy: a review. J Pregnancy. 2012:379271. Link:
|