Sphincterruptur
        2007, Revideret 2009
        Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling >
          Indhold
          Anatomi
          Inddeling
          Behandling
          Purperiet
          Smertestillende
          Flowchart

        Anatomi:
        Sphincter komplekset dannes af sphincter ani externus samt sphincter ani internus.
        Den eksterne del af komplekset består af en tyk tværstribet muskelcylinder, ca. 2 cm tyk og mørkerød, omkring den nedderste del af analkanalen.
        Den interne komponent består af glatmuskulatur og er egentlig fortsættelsen af den cirkulære muskulatur fra rectum. Den kan identificeres som den hvide substans under den eksterne sphincter.




        Inddeling:
        Bristninger i perineum inddeles fra gr. 1-4
        Gr 1: udrift i vaginalslimhinde eller perineal hud.
        Gr 2: dyb bristning inddragende perineale muskler og/eller fascie
        Gr 3: sphincter ruptur
        Gr 3a: partiel bristning<50% af ekstern sphincter
        Gr 3b: total bristning af eksterne sphincter
        Gr 3c: bristning af ekstern sphincter og intern sphincter
        Gr 4: bristning af sphincter komplekset og anal mucosa.

        Perinealruptur

        Grad I

        Grad II

        Grad IV

        Behandling:
        Skal varetages af bagvagt eller superviseres af denne.
        1. Godt overblik og lys, evt. suturering på OP. Hvor omfattende er skaden? Husk rectal-eksploration.
        2. Brug sphincter sutureringsskema, som ligger på fødegangen og i Orbit.
        3. Er der defekt i analmucosa sutureres denne med vicryl 3-0 eller 4-0. Man kan benytte forløbende såvel som enkelt suturer. Suturen placeres luminalt eller submucøst.
        4. Hvis en defekt i den interne sphincter identificeres, sutureres denne med vicryl 2-0 eller 3-0.
        5. Bristninger i den eksterne sphincter fattes med allis-tænger og sutureres med enten end-to end sutur eller overlap-teknik (1). Skal sutureres i hele bredden med enkelt suturer vicryl 2-0 eller PDS monofil. Ved "end to end" anastomose kan flere suturtyper benyttes.
        6. Når sphincter rupturen er sutureret genopbygges perineum og vagina.
        7. HUSK rectal-eksploration efter suturering, - obs suturer i analkanalen og indtryk af substans af rekonstruerede sphincter.
        8. Antibiotika gives efter skøn fra operatøren (ingen dokumentation)
        Puerperiet:
        1. Pt. tilses af fysioterapeut på barselsgangen. Denne informerer om genoptræning og henviser hertil. Lægelig opfølgning ved sphincterspørgeskema og indkaldelse til lægeundersøgelse såfremt pt. ønsker dette.
        2. Laxantia 1g x 2 indtil afføring kan fortsætte med 1g dgl i nogen tid. Smertestillende jvf standard pakke i EPM ( Panam Ret. 2g x 2, Brufen 600 mg x 2 og pn. Ketogan 1tab max x 6.
        3. Patientinformationen: "Skade på endetarmens lukkemuskel" udleveres og patienten informeres om at henvende sig telefonisk, såfremt der opstår fækal inkontinens inden for de første 17 dage post partum (se flow-chart).
        Litteratur:
        DSOG guidelines og bilag til dette

      • Sultan AH et all "primary repair of obstetric anal sphincter rupture using the overlap technique" Br.J.Obstet.Gynaecol 1999;106:318-23
      • Soerensen MM, Bek KM, Buntzen S, Højberg KE, Laurberg S. Long-term outcome of delayed primary or early secondary reconstruction of the anal sphincter after obstetrical injury. Dis Colon Rectum. 2008 Mar;51(3):312-7. Epub 2008 Jan 25. PubMed PMID: 18219533.

        Udarbejdet af Abelone Sakse, 2007
        Godkendt af: Tom Weber, NJSecher, Carsten Nickelsen, Lis Brooks, Lis Helwer, Peter Hornnes
        Revideret af A Sakse 2009

        Se endvidere
        Sultan AH, Thakar R. Diagnosis of anal sphincter tears to prevent fecal incontinence: a randomized controlled trial. Obstet Gynecol. 2005 Nov;106(5 Pt 1):1108-9.
        og
        Cochrane:
        Absorbable synthetic vs catgut suture material for perineal repair
        Episiotomy policies in vaginal births

      Tilbage til indledningen Home Index for procedure

      Vi kan kontaktes via læge Lars Krag Møller, hvis du har indvendinger eller forslag til udviklingen af aktuelle arbejde (gynobs@hvh.regionh.dk)