Indhold
Indledning
Puerperal depression forekommer med en hyppighed på 10-13% og forekommer hyppigere (20-30%) blandt kvinder med aktuel eller tidligere psykisk sygdom, kvinder der udvikler psykisk sygdom under graviditeten, kvinder i aktuel livskrise, kvinder udsat for vold/tortur/seksuelle overgreb, unge gravide samt gravide der i øvrigt er socialt belastede.
På Hvidovre Hospital er der derfor oprettet et Team for gravide med særlige behov uden rusmiddelforbrug (Blåt Team)
Teamets opbygning
Teamet består af læger, specialjordemødre, jordemødre fra svangreafdeling 422, sygeplejersker fra barselsafdelingen 410/421 og 1 socialrådgiver (deles med 2 andre afdelinger).
Repræsentanter fra teamet holder møde 1 gang månedligt m.h.p. løbende "opsamling" og planlægning af støtte til nyhenviste og aktuelle patienter, herunder evt. kontakt til socialforvaltning og evt. underretning.
Samarbejdspartnere:
Teamet arbejder tæt sammen med spædbarnspsykiatrisk afdeling F4 Bispebjerg Hospital (overlæge Mala Mozschovitz), psykiatrisk afdeling Hvidovre Hospital (overlæge Hans Knudsen og afdelingslæge Melita Svraka) og psykiatrisk afdeling Amager Hospital (overlæge Birgitte Günther).
Der afholdes koordinerende fællesmøder første mandag i hver måned på F4, BBH., hvor nyhenviste gravide drøftes og visiteres og der konfereres om fællespatienter. Repræsentanter fra teamet deltager i de koordinerende møder.
Ved behov for pædiatrisk vejledning konfereres med overlæge Klaus Børch, pædiatrisk afdeling.
Visitation til teamet kan ske fra
- centralvisitationen ud fra oplysninger fra henvisende læge
- jordemødre og læger, der under graviditeten får kendskab til psykosociale problemer hos den gravide
- kontaktpersoner i primærsektoren f.eks. sagsbehandlere, sundhedsplejersker
- andre hospitalsafdelinger
Teamets opgaver
Teamet tager sig af psykisk sårbare gravide henvist til fødsel på Hvidovre Hospital. Dvs.
- gravide med tidligere eller aktuel psykisk sygdom,
- aktuel livskrise,
- gravide udsat for vold og
- gravide der i øvrigt er socialt belastede.
Disse kvinder vil have øget risiko for "efterfødselsreaktion/fødselsdepression". En del af disse kvinder vil have behov for støtte til mor-barn kontakten iværksat af de lokale socialforvaltningers Børen-Familieteams og/eller spædbarnsspykiatrisk afdeling. Teamet modtager ikke kvinder med rusmiddelforbrug - disse visiteres til familieambulatoriet.
Formålet er, i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinier, at varetage svangreomsorgen for gruppen af gravide med særlige behov ved
- at belyse den gravides psykiske tilstand og sociale situation så klart som muligt
- at sikre den relevante tværfaglige støtte før, under og efter fødslen
- at lægge plan for fødslen og barselsperioden på hospitalet
- at varetage den nødvendige behandling i graviditeten, under fødsel og i barselsperioden.
- at medvirke til etablering af det nødvendige professionelle netværk til den videre opfølgning når mor og barn udskrives fra barselsafdelingen.
Patientgruppen inddeles i to typer idet indsatsen er forskellig overfor de to typer (Sandbjerg guidelines 2006) Se endvidere flow-chart nedenfor.
Type 1
Svær psykiatrisk lidelse (skizofreni, bipolær sygdom)
Psykisk udviklingshæmning
Type 2
Psykisk skrøbelig (lettere psykiatrisk lidelse, krisereaktion, angst, depression, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser)
Socialt belastede
Tilrettelæggelse
Der tilstræbes en høj grad af personkonstans i form af "kontaktlæge".
Alle gravide med singleton graviditeter følges fortrinsvis af specialjordemoder. Denne kan henvise til socialrådgiver og til samtale med teamets læger ved behov. Der udarbejdes en fødeplan for den enkelte patient ca. 1 måned før termin. Patienterne har mulighed for en samtale med jordemoderen efter fødsel ved behov.
Gemelligravide med særlige behov følges af afdelingens "gemellijordemoder" samt af teamets læger såfremt patienten er i behandling med psykofarmaka eller ved behov.
Patienter i behandling med psykofarmaka
ses 1. gang af teamets læge i svangreambulatoriet (tirsdage eller fredage) i forbindelse med ultralydsscanning (misdannelsesskanning og evt. tilvækstsskanning) samt ved behov. Se flowchart.
Teamlæge vurderer om kvinden har behov for henvisning til psykiatrisk vurdering.
Ved behandling med antipsykotika, højdosis antidepresiva og ved behandling med flere slags psykofarmaka (polyfarmaci) skal journalerne altid konfereres med overlæge Klaus Børch pædiatrisk afdeling m.h.p. plan for amning samt observation af barnet efter fødsel pga. seponeringssymptomer. Børnene kan som regel observeres på barselsafdeling 410/421, hvor de tilses af pædiater på stuegang den efterfølgende morgen.
Patienter indlagt i svangreafdelingen tilses ved stuegang af en læge fra teamet. Akut psykiatrisk tilsyn kan bestilles på kalder 5400.
Fødslen
Obstetrisk ukomplicerede patienter må gerne føde på klinik/amb klinik men SKAL barsle på barselsafdeling 410, hvor personalet bliver oplært i de særlige forhold og observationer der knytter sig til psykisk sygdom m.v..
Efter fødslen
Mødrene tilbydes derfor indlæggelse i barselsafdelingen 410 i 4-5 dage m.h.p. observation af seponeringssymptomer hos barnet, støtte til amning, pasning og pleje af barnet, oplæring af forældrene i aflæsning af barnets signaler, sikring af moderens hvile inden udskrivelsen og evt. psykiatrisk tilsyn inden udskrivelsen, ligesom der sikres kontakt til socialforvaltningernes børnefamilieteam eller spædbarnspsykiatrisk afdeling, hvis kvinden er henvist dertil i graviditeten.
Der arrangeres tidlig kontakt til sundhedsplejersken i form af telefonisk orientering inden udskrivelsen fra barselsgang.
Der arrangeres tidlig kontakt af socialforvaltningernes til sundhedsplejerske.
Teamlægen tilser patienterne på barselsafdeling 410 ved behov inden udskrivelsen.
Der fremsendes standardepikrise til patientens praktiserende læge. Se denne nedenfor.
Individuel epikrise dikteres af teamlæge i særlige tilfælde.
Standardepikrise til ptt. fulgt i "Blåt Team" med ukomplicerede forløb:
Patienten har været fulgt i "team for gravide med særlige behov". Graviditet og barselsophold har været ukomplicerede. Der er givet støtte til etablering af amning. Patienten er udskrevet fra barselsafdelingen til fortsat kontrol hos sundhedsplejerske og egen læge. Denne patient har en øget risiko for fødselsdepression.
Vedr. fødsel henvises til særskilt epikrise.
Se iøvrigt:
Flow for patienter med særlige behov
Vi kan kontaktes via læge Lars Krag Møller, hvis du har indvendinger eller forslag til udviklingen af aktuelle arbejde (gynobs@hvh.regionh.dk)
|