![]()
|
|
Siden den 1.1.2010 er Sundhedsstyrelsen ændrede retningslinier for Rhesus-profylakse gældende. Der skal nu foretages Rh-type-bestemmelse af fosteret i moders blod og efterfølgende behandles med anti-D i uge 29 og efter fødslen, hvis Rhesus-negativ moder har et Rhesus-positivt barn. Baggrund. Rhesusimmunisering forekommer stadig i 1,5% af tilfældene hvor en gravid med RhD-negativ blodtype bærer et foster med RhD-positiv blodtype. RhD-immunisering i forbindelse med graviditet og fødsel sker som følge af en føto-maternel blødning (FMB) under graviditeten eller under fødslen. Ved et - gennem en del år - stabilt fødselstal på ca. 65.000 fødsler om året i Danmark svarer dette til ca. 100 immuniserede kvinder om året. Erfaringer fra udlandet har vist, at det er muligt at nedsætte frekvensen af immuniseringer fra 1,5 til 0,5%, hvis man udvider det eksisterende tilbud om RhD-profylakse til at omfatte antenatal blodtypescreening og indgift af Anti-D. Nye anbefalinger. På den skitserede baggrund anbefaler Sundhedsstyrelsen at der indføres antenatal screening og indgift af Anti-D. Sundhedsfagligt Råd i Region Hovedstaden har besluttet at følge Sundhedsstyrelsens anbefaling og foreslår følgende forløbsplan for gravide der har Rhesus-negativ blodtype: Den rutinemæssig RhD profylakse:
Vedr gentagne injektioner Ovennævnte doser bør kun gentages, hvis der er gået > 6 uger siden sidste injektion. Der må maximalt gives 2 doser á 250 mikrogram under samme graviditet (med den postnatale profylakse ialt 3 doser á 250 mikrogram). Denne begrænsning skyldes, at man vil undgå at give så meget profylakstisk anti-D, at det begynder at give HDFN (hæmolytisk sygdom hos fostre og nyfødte) i sig selv. Med en halveringstid på 3 uger er der 25% tilbage efter 6 uger. I en efterfølgende graviditet anvendes samme regi, selv om moderen bliver gravid hurtigt efter en fødsel/abort. Implementeringen-tidsperspektiv. Indtil 1.1.2012 opretholdes det hidtidige regi med at analysere barnets blodtype ud fra en blodprøve på navlesnoren. Organisering. RHs blodbank´s svar kan trækkes på blod-info. Ansvaret for prøvesvar og den rutinemæssige indgift af anti-D både ante- og postnatalt påhviler jordemødrene. Ansvaret for anti-D i forbindelse med de skitserede særlige indikationer påhviler den behandlende læge. Ved ambulante fødsler og patienter der overføres til hotellet (tilføjet 13.8.2010) Der tages en type fra barnets navlesnor mhp Rhesus bestemmelse. Hvis den antenatale prøve viste rhesus positivt barn afventes svaret ikke, og kvinden gives anti-D kort efter fødslen. Kvinden kan herefter forlade afdelingen uden af afvente blodprøvesvar. Rhesus profylaksen kvalitetskontrolleres centralt i Blodbanken. Der skal ikke laves en utilsigtet hændelse eller indberettes særskilt, hvis der er uoverensstemmelse mellem de to prøver. Hvis den antenatale prøve viste Rh negativt barn, skal kvinden ikke have anti-D. Patienten kan forlade afdelingen uden at afvente blodprøvesvar. Det er jordemoderens ansvar, at kontrollere svaret når det foreligger. Skulle barnet mod forventning vise sig at være Rh positivt indkaldes kvinden efterfølgende til anti-D injektion. Også her sker kvalitetssikringen i Blodbanken. Udarbejdet af: Tom Weber Godkendt af: NJ Secher, Lis Brooks, Carsten Nickelsen, Diana Bach, Anette Perslev, Kirsten Riis Adreasen, Peter Hornnes, Marianne Skovby Kilder: 1. Sundhedsstyrelsen, "Anbefalinger for svangreomsorgen", 2009 2. Sundhedsstyrelsen, "Til dig der er gravid og har rhesus negativ blodtype" (udkast til information om RhD-profylakse programmet)
Vi kan kontaktes via læge Lars Krag Møller, hvis du har indvendinger eller forslag til udviklingen af aktuelle arbejde (gynobs@hvh.regionh.dk) |