![]()
|
|
Baggrund: Hos gravide med tidligere præterm fødsel har profylaktisk progesteron behandling under graviditet en graviditetsforlængende effekt og følges af bedre neonatalt resultat (større fødselsvægt og færre med RDS og NEC). (A-B). En metaanalyse har vist at progesteron reducerer risikoen for at føde før 32 uger (RR 0,61 (0,45-0,82)). Numbers needed to treat (NNT) for at forebygge én præterm fødsel var 16 (95 % CI 10-50). Ligeledes reduceres risikoen for fødselsvægt<2500g (RR 0,62 (0,48-0,80)). I en uselekteret population af gravide med kort livmoderhals (< 15 mm) før 25 uger, har progesteron behandling indledt før 25 uger en graviditetsbevarende virkning (B). Progesteron forlænger ikke graviditetslængden for uselekterede flerfoldgravide (A). Progesteron behandling under graviditet har næppe teratogene virkninger på fosteret.(B). Progesteron kan med fordel doseres vaginalt (C). Anbefalinger:
Behandlingen indledes tidligst muligt fra 18-20 uger og senest 32 uger. Den fortsættes indtil 34 uger. Dosering Vag. Progesteron (naturligt progesteron) i doser på 200 mg. F.eks. Vaginaltabletter Lutinus® 100 mg, 2 tabletter placeret i skeden ved sengetid. Behandling i 14 uger vil medføre en udgift på max. 1600 kr. for pt., når indikationen på recepten er "forebyggelse af for tidlig fødsel". Kontraindikationer: Svære leversygdomme. Hvis der tidligere- under graviditet eller hormonbehandling - har været tilfælde af eller forværring af icterus, kraftig hudkløe, hududslæt i form af blærer (herpes gestationis), porfyri. Bryst- eller genitalcancer, tromboflebit, tromboemboliske lidelser, cerebrale blødninger, apopleksi. Der er etableret et registreringsnummer for behandling med progesteron under graviditet, BKHA1, således at det ved kodning vil være muligt at foretage opfølgning.
Styrke B Kontrolleret, ikke randomiseret studie Kohorteundersøgelse, Diagnostisk test (direkte diagnostisk metode) Styrke C Casekontrolundersøgelse, Diagnostisk test (indirekte nosografisk metode) BeslutningsanalyseDeskriptiv undersøgelse Refererncer: Progesteron og præterm fødsel. Sandbjerg guideline 2010. Rode L et al. Systematic review of progesterone for the prevention of preterm birth in singleton pregnancies. Acta Obstet Gynecol Scand 2009;88:1180-9. Udarbejdet af: Kirsten Riis Andreasen Godkendt af: Tom Weber, NJ Secher, Lis Brooks, Carsten Nickelsen, Diana Bach, Anette Perslev, Lars Krag Møller, Marianne Skovby
Vi kan kontaktes via læge Lars Krag Møller, hvis du har indvendinger eller forslag til udviklingen af aktuelle arbejde (gynobs@hvh.regionh.dk) |