Skalpblods pH
                2001, rev. jan 2012
              Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling

        Indikationer:

        • Mistanke om asfyksi på grund af suspekt CTG og/eller tykt grønt fostervand
        • Teknisk vanskelig registrering af fosterets hjerteaktion

        Kontraindikationer:

        • Placenta prævia
        • HIV-positiv - eller hepatitis C, D eller E antigen positiv moder (Hepatitis B er ikke kontraindikation for skalp-blodprøver).o
        • Akut hepatitis A (bærertilstand findes ikke)
        • "Evident asfyksi" - (f.eks. persisterende svær bradycardi uden basislinie variabilitet, eller andre forhold der kræver umiddelbar forløsning)
        • Erkendt ansigtspræsentation

        Tolkning af resultat:

          pHTiltag
          større end 7,25
          (UK større end 7,20)
          Normal pH.
          Fødslen kan fortsætte under fortsat CTG overvågning . Såfremt der fortsat er mistanke om asfyksi skal skalp-pH gentages.
          7,25 - 7,20
          (UK 7,20-7,7,15)
          Præ-patologisk pH.
          Fødslen kan fortsætte under fortsat CTG overvågning. Fosterets ilttilbud kan forsøges bedret ved maternel iltning med 100% ilt, lejeændring, evt. reduktion i ve-stimulation og evt. indgift af tocolytica.
          Der skal foretages ny skalp-pH, hvis barnet ikke er født indenfor 30 min. (i presseperioden ny pH efter 15 min).
          mindre end 7,20
          (UK mindre end 7,15)
          Begyndende acidose. Risiko for udvikling af asfyksi. Barnet bør forløses umiddelbart.


        Metode.
          Betingelser.
          Vandafgang og orificium dilateret til mere end 2-3 cm.

          Samplingprocedure. Den fødende kan lejres i gynækologisk leje eller - oftest med fordel, og for at undgå vena cava kompression - i sideleje. Endelig kan man i specielle situationer, bl.a. ved saccralt lejret - og lidet dilateret - orificium, foretage prøvetagningen i knæ - albueleje.

          Huden renses grundigt med visker. Derved bedres blodgennemstrømningen af huden. Der påføres et tyndt lag vaseline, således at bloddråberne samler sig. Med kniven foretages hudincision i synsfeltets øverste del.- uanset evt. tidligere incicionssted.
          Når en bloddråbe er dannet, indføres kapillærrøret i dråben, således at blodet opsuges ved kapillærrørseffekten. Hvis kapillærrøret hældes med den åbne ende nedad faciliteres fyldningen af røret.
          NB! Det er vigtigt konstant at holde kapillarrørsenden inde i bloddråben for at undgå lufttilblanding.
          Der komprimeres med visker/tamponstang svarende til incisonen i et par minutter, eller til der ikke længere er blødning.
          · Såfremt pH-meteret ikke findes umiddelbart ved fødestuen, bør der indføres en metal-blandestift i kapillærrøret, som lukkes med propper. Med en magnet blandes blodprøven, indtil blodet kan analyseres.
          Under alle omstændigheder kan man med fordele isætte metalsplit i prøven; glider den uhindret igennem blodsøjlen, når glasset vendes, er det næsten givet at prøven ikke koagulerer. Omvendt, kan man - såfremt splitten ikke glider frit - antage at prøven er koaguleret og tage en ny.
          Det er vigtig at der ikke er luft mellem blodsøjlen i kapillarrøret og adapteren til studsen på pH-meteret, når prøven skal aspireres og analyseres.

        Referencer:
        1:Zalar RW, Quilligan. The influence of scalp sampling on the cesarean section rate for fetal distress. Am J Obstet Gynecol. 135:233,1979.

        2:Young DC, Gray JH, Luther ER, Peddle LJ. Fetal scalp blood sampling: its value in an active obstetric unit. Am J Obstet Gynecol 136:276,1980.

        3:Neilson JP, Grant AM. The randomised trials of intrapartum. Electronic fetal heart rate monitoring. In: Spencer JAD, Ward RHT (eds) Intrapartum fetal surveillance RCOG press London 1993: 77-93.

        4: Recommendations arising from the 26th RCOG study group: Intrapartum fetal surveillance. Spencer JAD, Ward RHT (eds) Intrapartum fetal surveillance RCOG press London

        Afdelings CAT på området

        Udarbejdet af:Tom Weber
        Godkendt af: NJ Secher, Carsten Lenstrup, Lis Brooks, Carsten Nickelsen, Diana Bach, Anette Perslev, Kirsten Riis-Andreasen, Charlotte Wilken-Jensen, Marianne Skovby


        Tilbage til indledningen Home Index for procedure

        Vi kan kontaktes via læge Lars Krag Møller, hvis du har indvendinger eller forslag til udviklingen af aktuelle arbejde (gynobs@hvh.regionh.dk)