Hermed bemyndiges jordemødre, uddannede efter 1976, samt jordemødre som har gennemgået kursus vedr. i.v. infusion og injektion, til uden lægeordination at gøre følgende på fødegangen, fødeklinikkerne og svangreafdelingen:
- Anlægge pudendus-blokade som smertelindring i presseperioden eller efter fødslen. Den smertelindrende behandling gives i overensstemmelse med den obstetriske retningslinie "Smertelindring i forbindelse med fødslen".
- Anmode anæstesiafdelingen om epiduralblokade for fødende uden tidligere operationer i uterus
- Supplere epiduralblokade ifølge den obstetriske retningslinie "Epiduralanalgesi".
- Hos førstegangsfødende at tage beslutning om ve-stimulation hos fødende med normal graviditet og iøvrigt normal fødsel samt opsætte syntocinondrop. Afdelingsjordemoderen har herudover bemyndigelse til hos flergangsfødende at tage beslutning om ve-stimulation af fødende efter normal graviditet og ved normal fødsel. dog ikke ved sectio antea, der skal ve-stimulation konfereres med obstetriker.
- Tage stilling til HSP/Syntocinon-drop ifølge den obstetriske retningslinie "Vestimulation under fødslen".
- Efter ordination af igangsættelse, tage stilling til HSP, Syntocinon-drop, Prostinvagitorier/Misoprostol og iværksætte denne behandling ifølge den obstetriske retningslinie "Partus provocatus".
- Injicere Oxytocin i navlesnoren som led i behandling af fastsiddende placenta ifølge obstetrisk retningslinie "Retentio placentae".
- Injicere anti-D som led i rhesusprofylakse ifølge obstetrisk retningslinie "Rhesusprofylakse". Se endvidere obstetrisk retningslinie "Anafylaktisk shock".
- Opsætte bricanyldrop i forbindelse med vendingsforsøg ifølge obstetrisk retningslinie "Versio externa".
- Injicere Naloxon til børn født efter Morfin-indgift til moderen ifølge obstetrisk retningslinie "Antagonist mod Morfin",
- Vaccinere nyfødte mod hepatitis B med Engerix og Immunglobulin samt udfylde vaccinationskort
- Anvende akupunktur under graviditet og fødsel som beskrevet i obstetrisk retningslinie "Akupunktur under graviditet og fødsel".
- Anvende tabl. Panodil 1 g. Højst 3 gange dagligt ved efterveer.
- Underskrive transportskema i forbindelse med udskrivning efter ambulant fødsel, ifølge akkrediteringsproceduren "Patienttransport" (se intranettet).
- Dispensere og udlevere antibiotica efter "instruks om vandafgang" mere end 18 timer
- Anvende syntocinon i.m. og cytotec ved kraftig post partum blødning
- Udskrive mor og barn til hjemmet efter ukompliceret fødsel (ambulant fødsel) og efter ukompliceret barselperiode på hospitalet/patienthotel.
Jordemødrene skal iagttage de forholdsregler, som er beskrevet i cirkulære om jordemødre og tilhørende vejledning (punkt 3, jordemoderens anvendelse af lægemidler m.v.).
Chefjordemoderen og vicechefjordemødrene sikrer ved ansættelse og ved medarbejderudviklingssamtaler, at jordemødrene holder deres viden og færdigheder ajour i relation til ovenstående bemyndigelser.
Udarbejdet af: Tom Weber og Randi Iversen
Godkendt af: Obstetriske speciallæger og afdelingsledelsen
Vi kan kontaktes via læge Lars Krag Møller, hvis du har indvendinger eller forslag til udviklingen af aktuelle arbejde (gynobs@hvh.regionh.dk)
|