![]()
|
|
Denne faglige vejledning er under opbygning. Kommentarer er velkomne Postoperativ vurdering ved mistanke om komplikationer til gynækologiske laparotomier Baggrund Denne instruks er ikke udtømmende, komplet eller på anden måde så fuldstændig at ens egen subjektive og objektive vurdering kan undlades. Den skal alene betragtes som hjælp i en akut situation, hvor omfanget af en postoperativ komplikation skal afdækkes. Har man mistanke om specifik komplikation, bør den relevante instruks ligge til grund for den videre udredning og behandling såfremt en sådan foreligger. Det er vigtig at kunne afgøre, hvornår en patients tilstand kræver for eksempel tilkald af kollegaer med specielle kompetencer. Definition Diagnostik af postoperative komplikationer efter laparotomi, kræver at man har kendskab til det normale postoperative forløb. "Kl.02.00" giver en praktisk tilgang til vurderingen af en patient, man mistænker for komplikation efter laparotomi. Hyppighed Reoperation forekommer i 6-9% af gyn laparotomi (1-2). Indhold Hvilke overvejelser bør man gøre sig når man tilkaldes til en operationspatient der ikke følger et almindeligt forløb? De tidlige komplikationer (1.døgn) koncentrerer sig omkring blødning, tarmperforation og urinvejsskader. Symptomer på komplikationer, der optræder senere (den første uge(r)) består af infektioner, tarmperforationer, hæmatomer og urinvejslæsioner. Blødning
Blodtab mellem 1 og 2 liter børe overvejes erstattet og behandlet, medens blodtab over 2 l bør erstattes og årsagen behandles. Ældre personer tåler blødninger dårligere end yngre.
Patienter med tarmperforation har ofte symptomer fra andre organsystemer, f.eks. luftveje, kredsløb og nyrefunktion. Ved enhver afvigelse fra et glat forløb må risikoen for tarmperforation huskes. Det er vigtigt tidligt at substituere væskedeficit ligesom ilt-tilskud kan være nødvendig. Læs operationsbeskrivelsen. Bemærk at udløsning af adhærencer, vanskelige udløsning af adnexae / uterus, svære endometrioseadhærencer øger risikoen for tarmlæsioner. Smerterne starter gradvist (minutter til timer) efter operationen og tager til, ligesom operationssmerter normalt også gør. Ved større perforationer opstår symptomerne tidligt. Ved små perforationer stilles diagnosen oftest flere døgn efter operationen. Symptomerne er persisterende lokaliseret smerte og senere diffuse smerter. Er derfor vanskelig at skelne fra alm. postoperative smerter.
Tiltagende eller persisterende, lokaliserede smerter et døgn eller mere efter operationen trods sufficient analgetisk behandling skal give mistanke. Senere diffuse smerter. Kan forveksles med smerter som følge af meteorisme (+ tarmlyde) som ofte topper på 3.dagen. Disse patienters AT er bedre (om end de også er klagende) end patienter med perforation. Abd.palpation giver oftest lokaliseret ømhed over stedet for perforation og diffus ømhed efter ½-1 dag. Patienten kan være peritoneal kort efter operationen såvel af tarmperforation som af operationstraumet. Abdomen er spændt men sjældent peritoneal efter 1 døgn ved ukomplicerede indgreb. Noter ømhedens lokalisation. Kan være gavnlig til senere vurdering. Opkastninger: Opkastninger 0-12 timer postoperativt er normal og aftager herefter. Efter et døgn bør opkastning give mistanke om perforation. Tarmfunktion: Tarmfunktion i form af flatusafgang eller afføring, som ophører kan være udtryk for perforation eller abscedering. Selvom en tarmlæsion er behandlet under operationen bør ny lækage mistænkes med mindre patienter har et helt glat forløb. Temperatur Eventuel temperatur stigning efter 6-12 timer (kan udeblive ved svær infektion eller steroidbehandling) Auskultation Der høres sjældent tarmlyde det første døgn, hvad enten der er perforation eller ej. Omfang og styrke af tarmlyde tiltager ved ukomplicerede forløb efter det 1. døgn. Normale tarmlyde mindsker sandsynligheden for perforation. Mobilisering Manglende mobilisering efter 48 timer bør give mistanke Paraklinik Forhøjet CRP (stigende indtil 2.-3. dagen under normale omstændigheder). Leucocytstigning, dog kan lavt leucocyttal ses ved svær infektion Billeddiagnostik Oversigt over abdomen (stående el venstre sideleje): Fri luft samt blanding af paralytisk og mekanisk ileus ses i op til en uge i et normalt postoperativt forløb. Store mængder fri luft kan give mistanke om perforation. Ileus i mere end en uge kan være udtryk for en streng eller abscedering, som medfører obstruktion. CT-skanning af abdomen helst med i.v. kontrast og vandig kontrast indgivet per os kan påvise selv små perforationer med kontrastudsivning eller små abscesser. Effektiv tidlig diagnostik fremskynder tidspunktet for re-laparotomi. Ultralyd undersøgelse har beskeden værdi i den aktutte fase.
Klinik Infektioner viser sig sjældent ført 24-48 timer efter operationen og ofte først flere dage senere. Temperatur stigning over 38 graders C. Tiltagende smerter trods analgetika, ofte voldsomme (ej hos ældre ptt.) Patienter med infektion ligger stille i sengen som normale tidlige postoperative patienter. Infektion er i 9 af 10 gangen lokaliseret til hud og underhud Lokal ømhed, rødme og evt. varme er karakteristisk på 5-10. dagen. Sjældent før. Cikatricen kan fremstå med rødme, varme, hævelse og ømhed. Cicatricen spaltes ved abscesdannelse. Paraklinik Tag evt. CRP samt leukocyttal til monitorering af situationen (faldende værdier tyder på afklingende infektion / normalt postoperativt forløb)
Uretherlæsioner er sjældne men alvorlige. Ubehandlet kan de føre til tab af nyrens funktion. Ureterlæsioner forekommer primært i forbindelse med total hysterektomi ofte hvor fibromer eller ovarier/adhærente cyster eller blødning vanskeliggør operationen. Symptomer: Ensidige smerter ofte i lænden, hæmaturi. Diffuse abdominalsmerter, bliver ofte peritoneale, når der er lækage. Observationer/diagnostik: Urinen kan være blodig evt. kun i tiden umiddelbart efter operationen. Vedvarende hæmaturi bør skærpe mistanken. Fri væske i Fossa Douglassi (urin/blod). Eventuel creatininbestemmelse af den fri væske. Stigning i S-kreatinin. Ultralydskanning (hydronefrose hos 90% ved sutur ligatur på ureter, bemærk fri væske i fossa ved ureterlæsion), CT-urografi er bedst ellers urografi eller renografi. Cystoskopi med 50% glucose i blæren vil demonstrere aktive ureteres´ urinproduktion. (bør ikke bruges ved mistanke om læsion af blære) (Peroperativt vil oplæggelse af ureterkateteret bidrage til afklaring af passageforholdene i ureter, hvis ikke ureter foretrækkes frilagt i sit pelvine forløb. Ved en forventelig vanskelig operation kan præoperativt anlagte ureterkatetre sikre identifikation af ureteres.)
Blærelæsioner kan ses ved operationer med adhærencer (tidligere laparotomerede inkl sectio) men kan også forvoldes af de udspilende spekler. Ved uproblematiske hysterektomier kan suturer i vaginaltoppen fejlagtigt involvere blæren og efterfølges af intraabdominal lækage og give uroplani eller fistel til vagina efter dage. Symptomer: Diffuse abdominalsmerter, bliver ofte peritoneale, morfikakrævende på 2-3 dagen. Vedvarende let/svær hæmaturi. Smerterne evt. ensidige hvis pt primært ligger på den ene side (urinen lægger sig deklivt). Hæmaturi: se under ureterlæsioner. Observationer/diagnostik: Ultralydskanning (væske i fossa), hvis CT urografi er negativ og blærelæsion mistænkes bør direkte cystografi udføres, læsioner ses ikke altid ved cystoskopi. Peroperativt kan 300ml methylenblåt opløsning i blæren give diagnosen. 1. Møller LBK, Ottesen B. Kvalitetsmonitorering af 30.000 patientforløb. Ugesk Læger 2004; 166: 1011-15 2. Lidegaard Ø, Hammerum MS. Landspatientregisteret til kvalitetssikring i det gynækologiske speciale. København: Sundhedsstyrelsen, 2002. Udarbejdet af Lars Krag Møller Revideret af Steen Smidt-Jensen samt arbejdsgruppe under DSOG
Vi kan kontaktes via læge Lars Krag Møller, hvis du har indvendinger eller forslag til udviklingen af aktuelle arbejde (gynobs@hvh.regionh.dk) |