Hysteroskopi
        1996, Revideret 2008
        Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling

            Indhold:
            Indikation
            Kontraindikation
            Instrumenter der anvendes
            Procedure for hysteroskopien
            Biopsitagning

        Indikationer:
          Vandskanning er førstehåndsvalg til afklaring af uterinkavitetens morfologi
          • Blødningsforstyrrelser
          • Infertilitet
          • Abortus habitualis
          • "Forsvundet" IUD

        Kontraindikationer:

          • Akut endo-parametritis
          • Carcinoma cervicis uteri
          • Graviditet (kan dog benyttes ved retineret væv)

        Instrumenter:

          • Optik 30°
          • Hysteroskopskede, 5mm
          • Lysleder
          • 1000 ml steril tempereret NaCl
          • Dropsæt
          • Fenwallpose
          • Eventuelt kameraovertræk
          • Klotang
          • Hegarsæt
          • Andenæbsspekulum
          • Videorack
          • Lokalanæstesi til paracervical blokade, fx citanest-octapressin 3-5 ampuller a 1,8 ml
          • Hulstykke
          • Vaskesæt

        Præoperativt:
        Ved patienter under 30 år skal der foreligge negativ clamydiapodning inden for de sidste 3 måneder.

        Procedure:

          Før undersøgelsen
          For patienter i cyklus bør undersøgelsen foregå i proliferationsfasen, hvor slimhinden er tyndest (bedst dag 7-12). Patienterne kan have gavn af præmedicinering med prostaglandinantagonist aftenen før samt ½ time inden. Undersøgelsen kan som regel foretages i lokalanæstesi, hvor det dog er afgørende at der er en god og rolig atmosfære på stuen. Husk løbende at informere om hvad der skal foregå og foregår, og tilbyd patienten at se med på monitoren.
          Indledning af undersøgelsen: Hvis patienten ikke er undersøgt for nyligt, bør man starte med inspektion for at udelukke infektion samt eksploration for at fastslå lejringen af uterus. Efter afvaskning indsættes andenæbsspekulum, og der anlægges paracervicalblokade, evt forudgået af infiltration af forreste portiolæbe af hensyn til klotangen. Når blokaden virker (efter 2-3 min), dilateres yderst forsigtigt til hegar 6½, idet man så vidt muligt skal undgå at komme for langt ind i caviteten. Det giver nemlig tydelige spor i endometriet og besværliggør den efterfølgende vurdering af caviteten.
          Hysteroskopien: Udnyt ventetiden efter anlæggelse af lokalbedøvelsen til at samle hysteroskopet med videokameraet, lysleder og dropslangen. Elastikken fra dropsættet kan benyttes til at fiksere kameraovertrækket til hysteroskopet. Juster skarphed og hvidbalance.
          Hysteroskopet skal nu indføres i cervix, og da det er skråt afskåret i enden skal man tage hensyn til uterus lejring ved indføring af skopet.
          Så snart skopet er indført i orificium åbnes for tilførslen af NaCl fra beholder i fenwallpose med et tryk på max 150 mm Hg. Træk fast, men forsigtigt i klotangen for at rette uterinaksen ud. Den videre indføring skal ske under synets vejledning (på skærmen), billedet må ikke ligne det japanske flag. Caviteten udspiles nu af saltvandet, og urenheder skylles ud på grund af utæthed langs skopet. Caviteten skal herefter gennemses systematisk. For at lette orienteringen skal man huske at man ser i en vinkel på 30° til den modsatte side af lyslederindgangen. Begge ostier skal identificeres. Intracavitære processer kan "skjule" sig hvis man ikke forsøger at få et "panoramabillede" ved at trække skopet tilbage til den cervicocorporale overgang. Hvis der er problemer med oversigten på grund af for lidt flow kan man dilatere yderligere op til fx hegar 7. Hvis det er vanskeligt at udspile caviteten på grund af for stort flov ud gennem cervix, kan man flytte kugletangen så cervix strammes omkring skopet.

        Arbejdsbro til bioptering m.m:
        Hvis man ønsker at tage biopsier, eller hvis oversigten er dårlig bla pga blødning, kan man benytte arbejdsbroen. Herved opnås konstant gennemskylning af kaviteten, og dermed god oversigt. Der skal dilateres til hegar 8-8½, og yder-elementet (med udløbsslangen) indføres med en optisk obturator ( obturator med optik i og påsat indløbsslange). Når man er oppe i caviteten skiftes opturatoren ud med arbejdselementet der også tilsluttes indløbsslangen. Gennem arbejdskanalen kan der nu indføres biopsitænger og saks. De semifleksible biopsitænger går lidt trægt umiddelbart inden de kommer ud af siden på elementet. Vær forsigtig og sørg for at der er lidt afstand mellem den side af hysteroskopet hvor tangen træder ud af arbejdselementet og uterinvæggen (cave perforation).

        Komplikationer:
        Perforation, - undgå blind indføring!
        Infektion.

        Microhysteroskopi er mulig til diagnostik og fjernelse af små polyper.
        Lokalansætesi er oftest ikke nødvendig.

        Husk:
        Optag gerne hysteroskopien på video eller DVD!

        Udarbejdet i afdelingen 1996
        Revideret af Lars Krag Møller, 2008
        Godkendt af Peter Hornnes


        Tilbage til indledningen Home Index for procedure

        Vi kan kontaktes via læge Lars Krag Møller, hvis du har indvendinger eller forslag til udviklingen af aktuelle arbejde (gynobs@hvh.regionh.dk)