Hyperemesis
        2008
        Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling
        Indhold:
        • Årsag / symptomer
        • Undersøgelser / obstervationer
        • Behandling
          • Medicinsk
          • Akupunktur
          • IV-behandling
          • Referencer
        • Gyn/Obs nov.2004
        Årsagen og symptomer
        Årsagen er ukendt. Kvalme forekommer i 70-85% og opkastninger i ca. halvdelen af alle graviditeter (1) (især mellem 8-12.uge). Hos flertallet af indlagte patienter forløber sygdommen fredeligt og der er ikke grund til medicinsk intervention.
        Den mere alvorlige tilstand: hyperemesis gravidarum forekommer i 0,1-1% af graviditeter. Indlæggelse ofte nødvendig p.gr.a. svære symptomer.
        Tilstanden forekommer før 20.uge og ofte ved høje hCG (mola, gemelli). Resulterer undertiden i vægttab, mangel på væske og vitaminer, leverpåvirkning samt elektrolyt- og syre-base-forstyrrelser. Sjældent neurologiske symptomer. Tilstanden ofte invaliderende men sjældent med varige men for mater eller foster.

        Undersøgelser og observationer BT og Puls
        Døgndiurese.
        Vægtkontrol x 2 ugentligt
        S-elektrolytter og hæmatokrit. Ved svære symptomer desuden leverprøver (L*) ( Se "referenceværdier for gravide").
        Udeluk urinvejsinfektion, gastrointestinale årsager. Vurder endokrinologiske årsager som thyreotoxicose (dog kan FSH være meget lav) og diabetes.
        Neurologisk observation: Bevidsthedsniveau, abnorme øjenbevægelse, dobbeltsyn, ataxsi og/eller konfusion (kan skyldes væske- eller thiamin-mangel).
        Væskeskema kan overvejes anvendt i svære tilfælde men det fastholder patienten i væskeproblematikken.
        Der udfyldes ernæringsskema og patienten screenes iht procedurevejledning "Ernæring" P 40.02 (se HH´s håndbogen på intranettet)

        Behandling
        Medicinsk behandlingen kan foregå ambulant eller under indlæggelse og er ikke kurativ men lindrende. Selv uden medicinsk behandling, oplever mange patienter en bedring alene ved miljøskiftet fra hjem til hospital. Derfor kan det være indiceret blot at indlægge patienten til let sengeleje. Hyppige små måltider, ikke-syrlige drikkevarer efter evne (evt diætist).Der anvendes ernærisngskema.

        Medicinsk behandling:

        • Pyridoxin (B6 vitamin) 1 tabl = 20 mg x 3 dgl (3) (kan købes på apotekerne i DK. Apotekerne rekvirerer tab.fra Glostrup apotek (pris ca 6 kr pr døgn, udleveret fra HH ca 1,50 kr pr døgn)
        • Thiamin (B1 vitamin) ½ tabl = 150 mg dgl el. 50 mg x 3.
        • Zofran 4-8mg x 2-3 (ved leverinsufficiens max 8 mg/døgn) (4)
        • Antihistamin f.eks. supp. Anautin eller tbl. promethazin 25 mg x 3. (5), effekt efter få dage.
        • Steroid-behandling (6,7): Ved manglende effekt af rehydrering, vitamintilskud eller antiemetika og specielt ved leverpåvirkning (ALAT-stigning), kan behandles med tbl. prednisolon 40-60 mg dgl. Effekt indtræder ofte efter få dage, hvorefter aftrapning kan påbegyndes med 10 mg ugentlig. Ved væsentlig effekt kan aftrapning med 10 mg hver 3.dag forsøges. Hvis pt ikke kan tage tabl. uden at kaste disse op, gives Celeston 6 mg (1 ml) dgl. En evt hurtig nedtrapning er ikke associeret med bivirkninger for den gravide eller fosteret.
        • Primperan, se herunder

        Akupunktur:
        Akupunkturen udføres med nål i PC6 og ST36. Begge bilateralt. Stimuleres op efter 10 min. Nålene seponeres efter 20-30 minutters samlet behandling. Behandling 2 gange ugentlig (8,9)

        IV-behandling
        Behandlingen kan desuden bestå i korrektion af væske - og elektrolyttab (dog kun ved elektrolytderangering). Parenteral væske, 3 liter/døgn (isoton NaCl, da glucose kan forværre B1-induceret encephalopati hos moderen) må justeres efter behov og vurdering af serum-elektrolytter og hæmatokrit (tilsæt evt. KCl til iv-væsken).

        Referencer:
        Sandbjerg guidelines ved Hans-Jacob Andersen, Anni Holmskov, Lisbeth Jønsson, Anne Meelsen, Danny Svane. Januar 2000.

        1 Jewell D, Young G: Interventions for nausea and vomiting in early pregnancy. Cochrane Library, Document 1998.

        2 Fischer-Rasmussen W., Kjær SK, Dahl C, Asping U: Ginger treatment of hyperemesis gravidarum. Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol 1990; 38: 19-24

        3 Vutyavanich T,Wontrangan S, Ruangsri R: Pyridoxine for nausae and vomiting of pregnancy: a randomized, double-blind placebo-controlled study. Am J Obstet Gynecol 1995; 173: 881-4.

        4 Sullivan CA et al: A pilot study of intravenous ondansetron for hyperemesis gravidarum. Am J Obstet Gynecol 1996; 174: 1565-8.

        5. Seto A, Einaeson T, Koren G: Pregnancy outcome following first trimester exposure to antihistamines: metaanalysis. American Journal of Perinatology 1997; 14: 119-124

        6. Safari HR, Fasset MJ, Souter IC, Alsulyman OM and Goodwin TM: The efficacy of methylprednisolone in the treatment of hyperemesis gravidarum: A randomized, double-blind controlled study. Am J Obstet Gynecol 1998; 179: 921-4

        7. Zhao R.J.: 39 cases of morningsickness treated with acupuncture. J Tridat Chin Med 1987; Mar; 7(1): 25-6 (no abstracts)

        8. Bannerman. RH. Acupuncture: The WHO view. World Health 1979; dec 24-9

        Udarbejdet af
        Lars Krag Møller, Tom Weber, Lykke Jørgensen, Lars Schouenborg

        Godkendt af
        Peter Hornnes, Lis Helwer og Anette Gyldengren

        Gyn/obs nov.2004
        Såfremt patienten udskrives med Zofran p.gr.a. svær hyperemesis, kan der søges enkelttilskud. Ansøgningsskema på afd. 420 og 422.
        T.Weber

        Tilføjelse (uddrag fra DSOG´s guidelines):
        Primperan:
        Der er rapporteret om ret svære ekstrapyramidale bivirkninger i form af akut dystoni (2), specielt hos yngre. Endvidere er beskrevet tardive dyskinesier og malignt neuroleptikasyndrom ved længere tids behandling. Præparatet anbefaler vi derfor almindeligvis ikke til behandling af gravide med hyperemesis gravidarum.
        1. Wessel S: Metoclopramide and hyperemesis gravidarum: a comparative evaluation in four cases. Sem Hop, 1968; 44: 935-8. (abstract mangler)
        2. Kaae BE, Christophersen B, Jensen HH: Metoclopramid og ekstrapyramidale bivirkninger. Månedsskr Prakt Lægegern, januar 2000; 78: 63-67
        Lars Krag Møller
        2006

        Tilbage til indledningen Home Index for procedure

        Vi kan kontaktes via læge Lars Krag Møller, hvis du har indvendinger eller forslag til udviklingen af aktuelle arbejde (lars.krag.moeller@hvh.regionh.dk)