HIV
Risiko for smitte efter et stikuheld med udsættelse for sikkert HIV-smittet blod er i gennemsnit 0,3 % og efter slimhindeeksposition < 0,1 %.

Hepatitis B
Risiko efter stikuheld varierer fra få procent til op mod 40 %,- størst når smittekilden er HbeAg-positiv.
Hepatitis C
Risiko efter stikuheld varierer fra studie til studie fra < 1 % til op mod 10 %.
I amerikanske retningslinier regnes med et gennemsnit på 1,8 %, mens der i sundhedsstyrelsens hepatitisvejledning regnes med 5 %.

1. Lokalbehandling
Ved stik- eller skæreuheld vaskes læsionen med vand og sæbe og desinficeres med jodsprit, klorhexidinsprit eller hospitalssprit.
Får man blod eller vævsvæsker i øjne, mund eller åbne sår, skylles med henholdsvis rigelig øjenskyllevæske, saltvand eller rent vand.
2. Opfølgende undersøgelser og vaccination.
Efter lokalbehandling skal man henvende sig i infektionsmedicinsk ambulatorium144.
Her foretages

· Journaloptagelse og risikovurdering af uheldet ved læge.
På denne baggrund vurderer lægen risikoen for smitte ved det konkrete uheld, samt indikation for hepatitis B vaccination og evt. post exposure profylakse (PEP) mod HIV-infektion.
· Blodprøvetagning.
Ved eksposition for h.h.v. HIV, hepatitis B eller hepatitis C eller hvor dette ikke kan udelukkes tages blodprøver for hepatitis B, C og HIV (dag 0 prøver).
Blodprøve for HIV-antistof og hepatitis C antistof gentages efter 3 og 6 mdr.
· Vaccination.
Personer der ikke er vaccineret mod hepatitis B samt vaccinerede med ukendt antistof respons og potentiel risiko for hepatitis B smitte gives straks en booster Engerix B. Vaccination bør gives senest 48 timer efter uheldet. Er skadelidte allerede i gang med en vaccinationsserie fortsætter man blot denne.
Øvrig vaccination afhænger af blodprøvesvarene fra dag 0. Vaccinerede med positiv anti-HBs eller personer med tegn på kronisk eller tidligere hepatitis B infektion (positiv HbsAg eller positiv anti-HBs hos ikke-vaccinerede) vaccineres ikke yderligere. Hos øvrige gives yderligere en vaccination efter 1,2 og 12 måneder. Vaccinen beskytter mindst 10 år, hvorefter der aktuelt anbefales en boostervaccination.
Gravide og ammende med eksposition for hepatitis B vaccineres efter samme retningslinier.
Afhængig af vaccinationsstatus og uheld overvejes difteri-tetanus revaccination.

3. Uheldsanmeldelse
Uheldet skal anmeldes af skadelidte til sikkerhedsrepræsentant og arbejdsgiver.
Åbningstider.
Infektionsmedicinsk ambulatorium er åbent ma-to 08.00 - 15.00, fre 08.00 - 14.30.
Hvis uheldet sker udenfor ambulatoriets åbningstid, må hepatitis B vaccination påbegyndes og dag 0-blodprøver tages i skadestuen.
Post exposure profylakse (PEP) mod smitte med HIV.
Ved udsættelse for sikkert HIV-smittet blod eller hvor dette er sandsynligt skal infektionsmedicinsk bagvagt straks kontaktes (hyler 5432), mhp. vurdering af indikation for at tilbyde post exposure profylakse (PEP) mod HIV-smitte. Kan bagvagten ikke træffes,kontaktes forvagten (hyler 5431).
PEP består af 4 ugers behandling med en kombination af antiretroviral medicin. Studier har sandsynliggjort, at PEP kan reducere risikoen for HIV-smitte betydeligt (ca. 80 %). Hvor det er relevant bør PEP startes hurtigst muligt (indenfor få timer) og som hovedregel indenfor 24 timer efter eksposition.

• Vejledning om forebyggelse af viral hepatitis. Sundhedsstyrelsen , juni 2002.
• Vejledning om human immundefekt virus HIV og forebyggelse af blodbåren smitte. Sundhedsstyrelsen, oktober 1992.
• Vejledning for brugen af antiviral kemoprofylakse mod HIV-smitte efter erhvervsbetinget eksposition.
Sundhedsstyrelsen, januar 1998.
Se desuden pligter og rettigehder mht underretning

Tilbage til indledningen	Home	Index for procedure

Vi kan kontaktes via læge Lars Krag Møller, hvis du har indvendinger eller forslag til udviklingen af aktuelle arbejde (gynobs@hvh.regionh.dk)