Introduktion(10.2008)


        Introduktion og forbehold

        Formålet med aktuelle tiltag er at udvikle en informationskilde og et diskussionsforum, hvor alle kan komme til orde.

        Forfatterne har, i bestræbelse på at give en optimal information, udformet afsnittene i overensstemmelse med, hvad de mener almindeligvis anses for at være god klinisk praksis.
        Der er en konstant udvikling inden for lægevidenskaben både med hensyn til metoder og teknikker. Det er derfor ikke muligt at dække alle forhold, ligesom der vil være situationer, hvor man vælger andre løsninger end dem, som er angivet i aktuelle arbejde. (se forbehold)

        Målet med hjemmesiden er at:

        formidle & forbedre.

        Som kommende patient eller bare "interesseret", kan siden måske have din interesse. Siden er dog primært tiltænkt fagpersoner.

        For læger eller andre der arbejder i sundhedssektoren, kan ovennævnte oplysninger samt afsnittet faglige vejledninger være anvendeligt. Dels i forbindelse med vejledning af patienterne, men også når et let tilgængeligt informationsmateriale indenfor specialet ønskes. Endvidere er det et håb, at informationerne kan danne grundlag for en åben diskussion, til gavn for alle der interesserer sig for faget.

        Dynamikken og aktualiteten er drivkraften på denne homepage. Giv os dine meninger eller forslag, så du også kan være med til at forme redskabet. I fællesskab har vi mulighed for at optimere indholdet.

        Forbehold
        I betragtning af at menneskelige fejl kan optræde, ligesom ændringer i medicinsk viden ofte forekommer, kan ingen af forfatterne eller andre involveret i udformningen af dette arbejde garantere, at indholdet i enhver henseende er korrekt eller komplet og kan som sådan ikke føres til ansvar for fejl eller mangler eller for de konsekvenser, der må kunne opstå som følge af anvendelsen af informationerne i dette arbejde. Læseren opfordres til at få informationerne bekræftet gennem andre relevante kilder. Se øvrige forbehold.

        © Informationen indeholdt i aktuelle arbejde tilhører undertegnede, og må kun med skriftlig tilladelse fra undertegnede anvendes eller mangfoldiggøres til andet end personligt brug.

        Lars Krag Møller, overlæge.


        Tilbage til indledningen Home Index for procedure

          Vi kan kontaktes via læge Lars Krag Møller, hvis du har indvendinger eller forslag til udviklingen af aktuelle arbejde lkm@dadlnet.dk