| Hovedsiden | Vejledninger | Klik for nyeste version på VIP den viste er hentet 15-02-2026 |
|---|
Laboratoriepersonale på Fertilitetsklinikken på Hvidovre Hospital.
Antallet af pronuclei (PN) vurderes 16 – 18 timer efter befrugtning. En korrekt befrugtet zygote skal have 2 PN. Kun hvis der er tvivl om antallet af PN, kan man støtte sig til antallet af pollegemer. Der bør også være 2 pollegemer – alternativt 3 pollegemer hvoraf de to ligger tæt, idet det ene pollegeme i nogle tilfælde har nået at dele sig.
Ubefrugtede oocytter samt zygoter med mere end 2PN kasseres.
Der tjekkes også for tilstedeværelsen af SERc og vacuoler.

Ved de efterfølgende celledelinger registreres nedennævnte som resulterer i en lavere implantationsrate.

Cellestørrelser:
Det vurderes, om der er stadiespecifikke cellestørrelser eller ej. Stadiespecifikke cellestørrelser er at foretrække ved transfrering på dag 2 / 3. Ved cleavagetransferering registreres BRS (blast relative size) scoren på 4-cellestadiet. Embryoner med stadiespecifik cellestørrelse gives BRS-scoren 1. Ikke stadiespecifikke cellestørrelser gives enten BRS-scoren 2 (størrelsesforskel mindre en 50 %) eller 3 (størrelsesforskel 50 % eller mere).
Fra Prados et al, The cleavage stage embryo, Hum. Reprod., 2012. De mørkegrønne embryoner viser de forventede stadiespecifikke cellestørrelser. På 2-celle stadiet skal de to blaster være lige store.
Mængden af fragment vurderes. Generelt gælder at embryoner med meget fragment har en lavere sandsynlighed for at udvikle sig til pæne blastocyster. Derfor foretrækkes et embryon med mindre fragment ved transferering før blastocyststadiet. Fragmentscoren efter 2-cellecyklus (altså på 4-celle stadiet) registreres ved cleavage transferering/cleavage frys. Fragmenteringer er ikke statiske og skal helst vurderes ca. midt mellem to celledelinger hvor embryonet er ”faldet til ro”. Efter 2. cellecyklus (altså på 4-cellestadiet) gælder følgende for fragmentscoren (som kaldes "G" i DMDC):

Efter zygotestadiet skal der ved efterfølgende celledelinger være én kerne i hver blast. Nogle gange ses dog bi-nukleære (BiN, to kerner i en blast) eller multinukleære (MultiN, mange kerner i en blast) blaster. Ofte dækker ordet ”multinukleær” (MN) over både bi- og multinukleær.
Multinuklearitet på 2-celle stadiet (MN2): På 2-celle stadiet kan der forekomme multinuklearitet/binuklearitet i en eller begge blaster. Det lader til, at de multinukleære 2-celler har en vis evne til at blive til korrekte 4-celler. 4-celler som viste MultiN2 har en lidt lavere implantationsrate end 4-celler som ikke viste det (opgørelse fra Hvidovre). Dette er ikke tilfældet for BiN2, som ender med uændrede og måske end da lidt højere implantationsrater.
Multinuklearitet på 4-celle stadiet (eller efter 2. cellecyclus) (MN4): På 4-celle stadiet kan der forekomme multinuklearitet i en eller flere blaster. Multinuklearitet på dette stadie er værre end på 2-celle stadiet. Embryoner og Blastocyster som har vist MN4 (uafhængigt af om det er BiN4 eller MultiN4) har lavere implantationsrater end 4-celler med mononukleære blaster. På Embryonskemaet registreres kernestatus på 2-cellestadiet således: B1 (binukleær i een blast), B2 (binukleær i begge blaster), M1 (multinukleær i een blast), M2 (multinukleær i begge blaster) BM (multinuklær i den ene blast og bi nukleær i den anden blast). På 4 celle stadiet registeres bi- og multinuklearitet som MN4. 2-MN4 betyder at det er set i to blaster osv.

Ved dyrkning i time lapse kan de eksakte tider for de første celledelinger findes.
t2 (tiden for deling til 2-celle) har betydning for implantationsraterne ved dag 2/dag 3 transfereringer. Embryoner med en lav t2 har en højere implantationsrate. Uden time lapse tjekkes for deling dag 1 eftermiddag. Embryoner med deling til 2-celle før 26 timer efter befrugtning defineres som havende ”tidlig deling”. t2 noteres på Embryonskemaet.
Synkronisitet:
Embryoner skal helst færdiggøre cellecykli, så synkront som muligt. Tiden det tager fra 2 cellecyklus starter til den er tilendebragt (S2) kan findes ved at tage t4 -t3. Tiden på tre-celle stadiet skal derfor være så kort som mulig. Tilsvarende kan tiden, som det tager at gennemføre 3 cellecyklus (S3) findes ved t8-t5. Hvis S2 ≤ 1 time gives synkron scoren 1. Hvis S2 > 1 time gives synkronscoren 2.

Figur fra Alison Campell et al.
De to blaster i 2-cellen deler sig normalt på ”hver sin led” hvilket resulterer i en tetraederformet 4-celle. Hvis de to blaster i 2-cellen deler sig på ”samme led” resulterer det i en plan 4-celle. De plane 4-celler har en lavere blastocyst rate. Derfor foretrækkes et korrekt tetraederformet embryon ved transferering på dag 2.

Til transferering dag 2 skal vælges det embryon med det højeste implantationspotentiale. Embryonerne deles ind i fem grupper, hvor 1 er bedst og 5 dårligst. De fem grupper er beskrevet på bilaget ’Embryonudvælgelse’.
Blastocysterne vurderes efter Gardner scorings systemet som tildeler tre separate score til hver blastocyst:
Scoren bliver så en kombination af de tre scorer i rækkefølgen: Udvikling – ICM – TE
Fx: 3AB eller 5AA.
Specielt i de tidlige udviklingstrin, kan det være svært at afgøre TE og ICM scorerne. I sådanne tilfælde er det tilladt at skrive et X så scoren fx bliver 1XX

Se eksempler på de forskellige stadier på de næste sider.



Blastocyster kan transfereres og vitrificeres på dag 5. Hvis de først bliver til blastocyster dag 6 skal de vitrificeres, da timing med endometriet er forkert hvis man transfererer. Særligt hurtige blastocyster kan allerede vitrificeres (eller transfererers) på dag 4.
Den bedste blastocyst vælges ud fra bilaget 'Embryonudvælgelse', som forefindes i DMDC. Først ses på Gardnerscoren: hvis de har en score på 3BB eller bedre (dvs. 3, 4, 5 eller 6 i udviklingsscore) og A eller B i de to andre scorer, kan de bruges (transfereres eller vitrificeres). Man kan for 'Bad prognosis' patienter vælge at transferere eller fryse en eller flere blastocyster af lavere kvalitet fx udviklingsscore 2 eller C i TE eller ICM scoren.
De blastocyster, som ser forkerte ud, fx med en opdeling af hulrummet i to separate afdelinger ol., bruges ikke.
Hvis blastocysten har strings -strenge som løber mellem indercellemasse og trofektodermceller, er det en god ide at holde øje med om strings slipper uden at trække ICM i to dele. Blastocyster med delt ICM gives en lav prioritet.
Blastocysterne skal rankes således, at den blastocyst med det højeste implantationspotentiale benyttes først, den næstebedste som nummer 2 osv. Blastocysterne rankes som beskrevet på bilaget ’Embryonudvælgelse’.
Hvis der er flere blastocyster som falder i den samme rankinggruppe fx begge er 4AA uden multinuclearitet, er det et skøn, hvilken en man vælger. Man kan fravælge blastocyster med DUC, RC og rol og se på tSB som har betydning for blastocytens implantationsrate. Blastocyster med tSB < 90 t har bedre implantationsrate end de langsommere blastocyster. tSB ”udkonkurrerer” t2. Derfor ses der ikke efter om der var tidlig deling hos blastocysterne.
Laboratorielederen har ansvaret for, at instruksen er opdateret og tilgængelig.
Laboratoriepersonalet har ansvaret for at kende til og arbejde efter instruksen.
The cleavage embryo, Prados et al., Hum. Reprod. Vol. 0, No. 0, 2012.
The Istanbul consensus workshop on embryo assessment…. Hum. Reprod. Vol. 26, No. 6, 2011.
The Istanbul consensus update: a revised ESHRE/ALPHA, consensus on oocyte and embryo static and dynamic
morphological assessment., Hum. Reprod, Vol. 0, 2025.
An atlas of human gametes and conceptuses. Veeck, Parthenon Publishing, 1999.
The blastocyst. Hardarson et al. Hum. Reprod. Vol. 27, No. SI, 2012.
Proposed guidelines on the nomenclature and annotation of dynamic human embryo monitoring… Hum. Reprod. Vol. 0, No. 0, 2014.
Multinucleation in cleavage stage embryos. Van Royen et al., Hum. Reprod. Vol. 18, No. 5, 2003.
Study of nucleation status in the second cell cycle of human ebryo… Aguilar et al., Fertil. Steril., Vol. 106, No. 2, 2016.
Frequency of embryo multinucleation detected by time-lapse system… Ergin et al., Fertil. Steril., Vol. 102, No. 4, 2014.
Developmental capacity and pragnancy rate of tetrahedral- versus non-tetrahedral-shaped 4-cell stage human embryos. Cauffman et al., J. Assist. Reprod. Genet. Vol. 31, 2014.
Planar Embryos have poor prognosis in terms of blastocyst formation and implantation. Ebner et al., Reprod. Medicine Online, Vol. 25, 2012.
Modelling a risk classification of aneuploidy in human embryos using non-invasive morphokinetics. Campell et al., Reprod. Medicine Online, Vol. 26, 2013.
| Tilbage til indledningen | Home |
|---|