Visitationskriterier
Fødeklinikken, afsnit 446 og Ambulant Fødeklinik, afsnit 346.
Principperne for visitationskriterierne er udarbejdet i overensstemmelse med formålet for arbejdet på Fødeklinikken, nemlig at skabe ro for det enkelte par/familien omkring fødslen og de første dage efter fødslen, samt at skabe såvel faglig som personmæssig kontinuitet.
Principperne for visitationskriterierne er ydermere udarbejdet i overensstemmelse med formålet for arbejdet på Ambulant Fødeklinikken nemlig kendthed og faglig og personmæssig kontinuitet.
For at overholde dette bør der være en visitation i graviditeten, med henblik på at sikre at så få som muligt skal overflyttes under og efter fødslen.
På baggrund af ovenstående principper skal følgende kvinder visiteres til fødsel på fødegangen, afsnit 546:
Visitation i graviditeten (ved graviditetens indtræden):
- Gravide, hvor det kan forudses, at der skal være tilstedeværelse af obstetriker eller pædiater under fødslen, dog kan kvinder, der tidligere har fået foretaget sectio, føde på 446 efter lægelig vurdering
- Tidligere perinatalt dødt barn, samt mulig perinatal skade, med mindre andet er aftalt og journalført ved obstetrisk overlæge
- Svære kroniske medicinske sygdomme
- Tidligere skulderdystoci
- Tidligere abruptio placentae
- Tidligere akut transfusionskrævende blødning efter fødslen
- Svære uterine misdannelser
- Erkendte medfødte sygdomme eller betydende misdannelser hos barnet
- Gravide < 18 år
Visitation i graviditeten (komplikationer i aktuelle graviditet):
- Psykisk sygdom og/eller kontinuerlig kontakt til det tværfaglige team
- Kontinuerlig kontakt til Familieambulatoriet
- Gestationel diabetes
- Placentainsufficiens i aktuelle graviditet (mere end * 21 % vægtafvigelse ved scanning)
- Behandlingskrævende præeklampsi
- Igangsættelser med S-drop inkl. igangsættelser på grund af PROM
- Graviditas prolongata * 42 + 0 (fulde 42 uger ved ankomst)
Visitation under fødslen:
Ud fra princippet om at skabe højst mulig kontinuitet og så vidt muligt at koncentrere lægearbejdet (obstetrisk, neonatologisk og anæstesiologisk) på fødegangen skal der visiteres på følgende måde til fødegangen:
- Graviditetslængde < 37 uger
- Fosterskøn < 2500 gram
- CTG forandringer. Hvis CTG ikke er normal, skal den fødende overflyttes. Se dog under "skalp-pH".
- Skalp-pH. Ved behov for skalp-pH ved orificium, der er udslettet, kan den første skalp-pH tages på klinikken. Hvis denne eller det fortsatte CTG-mønster indikerer behov for yderligere skalp-pH-måling, skal kvinden flyttes til fødegangen.
- Grønt fostervand:
Ved lysegrønt fostervand kan kvinden forblive på fødeklinikkerne under CTG-overvågning.
Ved grønt fostervand og ingen CTG-forandringer kan den fødende forblive på klinikkerne, hvis fødslen forventes overstået i løbet af 2 timer.
Ved tykt grønt fostervand skal kvinden overflyttes til fødegangen med henblik på amnioninfusion uanset hvorledes CTG´et ser ud, hvis fødslen ikke forventes afsluttet snarest..
- Ved øvrige indikationer for amnioninfusion overflyttes til fødegangen
- Ved behov for S-drop skal førstegangsfødende med orificium * 7 cm overflyttes til fødegangen
- Fødende med temperatur > 37,5* ved ankomst eller under fødslen visiteres til fødegangen
- Forhøjet blodtryk: Hvis kvinden under fødslen udvikler forhøjet blodtryk, der kræver behandling, overflyttes til fødegangen.
- Aktivt herpesudbrud
- 346: Ved behov for epidural- eller paracervikalblokade overflyttes til fødegangen eller fødeklinikken. Ved travlhed eller andre organisatoriske problemer på fødegangen eller fødeklinikken kan epiduralblokaden anlægges på ambulant fødeklinikken, afsnit 346.
- 446: Ved behov for epiduralblokade ud over smertelindrings-epidural overflyttes til fødegangen
Visitation efter fødslen :
Ud fra princippet om at skabe højst mulig kontinuitet (at flytte så få som muligt), samt så vidt mulig at sikre at barselstuerne på fødeklinikkerne, er til rådighed for flest mulige kvinder, det vil bl.a. sige at lange indlæggelser bør undgås, skal der visiteres på følgende måde :
- Kvinder med paravaginalt hæmatom, der bliver udtømt på OP, skal overflyttes til barselgangen.
- Kvinder med sphincterruptur overflyttes til barselgangen eller fødeklinik 446
- Kvinder, der i puerperiet skal have blodtransfusion, skal primært overflyttes til barselgangen eller sekundært fødeklinikken, alt efter hvor der er bedst plads.
- Kvinder, der har fået foretaget sectio flyttes til barselgangen. Efter ukompliceret sectio kan der i særlige tilfælde tilbydes barselophold på 446.
- Enlige gravide uden socialt netværk skal ikke anbefales ambulant fødsel
I nedenstående tilfælde vurderes det, hvor kvinden skal tilbydes barselophold afhængigt af problemets omfang og ammeanamnese:
- Brystreducerede
- Indadvendte brystvorter
- Tidligere mislykket ammeforløb
Neonatale problemer :
- Et barn, der ved fødslen vejer < 2200 gram overflyttes til barselgangen.
- Et barn, der ved fødslen vejer 2200 - 2500 gram konfereres med pædiatrisk speciallæge med henblik på plan for barnets udskrivelse.
- Et barn, der er født med misdannelse/ sygdom fx hofteluksation, læbe - gumme - ganespalte, Down syndrom konfereres med pædiatrisk speciallæge med henblik på en plan for observation, kontrol og behandling.
Genindlæggelse : Ved problemer eller komplikationer efter hjemkomsten skal genindlæggelse finde sted på barselafdeling eller gynækologisk afdeling.
Hjemmefødsel :
Fødende, der overflyttes fra hjemmefødsel skal afhængigt af årsag overflyttes til fødegangen eller fødeklinik/ambulant fødeklinik.
Disse visitationskriterier er resultatet af styregruppens arbejde. Vi kan have overset noget.
Hvis det er tilfældet eller du kommer i tvivl, så kontakt :
Udarbejdet 2001 og 2004 af Vicechefjordemoder Randi Iversen, søger 5514, Overlæge Tom Weber, søger 5187, Chefjordemoder Lis Helwer, søger 5446, Vagthavende afdelingsjordemoder, søger 5169, Vagthavende obstetriker , søger 5624.
Revideret af Lars Krag Møller, 2008
Vi kan kontaktes via læge Lars Krag Møller, hvis du har indvendinger eller forslag til udviklingen af aktuelle arbejde (gynobs@hvh.regionh.dk)
|