Børnelægen kaldes på søger 5821
I følgende tilfælde tilkaldes børnelægen inden barnet fødes
- Instrumentelle forløsninger (vacuum extractor, forceps, sectio). Dog ikke ved vacuum extractor uden føtal asfyksi og ikke ved elektivt sectio, hvor barnet forventes at være rask (UK, tidl. sectio o.lign.)
- Vaginale UK forløsninger
- Mistanke om fosterasfyksi, dvs. CTG-forandringer og/eller grønt (ikke lyse-grønt) fostervand
- Skalp-pH<7,20
- Præterme fødsler med GA 35 uger og derunder
- Flerfoldgraviditeter
- Oligo- og polyhydramnios
- Medicinkrævende præeklampsi
- Mistanke om misdannelser hos barnet, der kan kræve respiratorisk eller cirkulatorisk støtte umiddelbart efter fødslen
- Fødsel af forventet påvirket barn af anden årsag, f.eks. mistanke om placentaløsning
- Tilfælde, hvor det i forvejen er aftalt, f.eks. pga. tidligere dårligt eller misdannet barn
I følgende tilfælde tilkaldes børnelægen så hurtigt som muligt efter fødslen
- Børn med respiratoriske eller cirkulatoriske symptomer (knirken, cyanose, takypnoe)
- Asfyktiske børn, Apgar score <6/1 og <8/5 og eller Ns-pH <7,0
- Fødsel af barn med risiko for hypovolæmi, f.eks. afnavling inden barnet er helt ude eller overrivning af navlesnoren
I følgende tilfælde bør barnet ses af børnelæge inden for to timer efter fødslen - Børnelægen bør informeres hurtigst muligt og så vidt muligt inden barnet fødes
- Svær IUGR (fødselsvægt 30% mindre end forventet)
- Febril mor, temp. >38ºC
- Mødre, som i graviditeten er koloniseret med gruppe B streptokokker
- Langvarig vandafgang (>24 timer)
- Ns-pH 7,0 - 7,10
- Svære kroniske sygdomme eller fast medicinforbrug hos mater
- Børn af mødre med misbrug
- Børn af HIV-positive mødre
- Børn med større misdannelser
- Gestationel diabetes mellitus
Såfremt man mistænker fødsel af meget præmaturt barn eller et barn, der kan kræve hurtig intubation skal vagthavende 1. reservelæge på børneafdelingen straks tilkaldes, så han/hun kan afgøre om der evt. skal tilkaldes yderligere assistance (afdelingslæge)
Det er væsentligt, at der ved tilkaldelse af børnelæge samtidig gøres rede for indikationen, således at børnelægen kan vurdere, om der er behov for yderligere assistance.
Børneafdelingens instruks vedr. kald af børnelæge til tiden omkring fødsel og barsel (nov.2005)
Udarbejdet af: Klaus Børch
Godkendt af: Birgit Peitersen, Tom Weber, NJSecher, Carsten Nickelsen, Lis Brooks, Milica Zdravkovic, Bodil Andersen, Kirsten Riis-Andreasen, Peter Hornnes, Lis Helwer
Vi kan kontaktes via læge Lars Krag Møller, hvis du har indvendinger eller forslag til udviklingen af aktuelle arbejde (gynobs@hvh.regionh.dk)
|