![]()
|
|
ACCELEREREDE FORLØB Alle der opereres for prolaps behandles i hht. principperne for accelererede forløb (1-6). Dvs. optimering af evt. kroniske lidelser præOP, tilråde rygestop, følge SST's retningslinier for alkoholindtag. Sikre god BB-funktion (instruktion i BBØ hvis indiceret og bruge bækkenbunden aktivt fra dag ét postOP). Tidlig mobilisering. Kort fasteperiode (6 timer præOP) og kort tørsteperiode (2 timer), drikke og spise så snart som muligt postOP. 2 proteindrik dgl under indlæggelsen. Hvis KAD og meche, da sep. disse 2 timer postOP. Få, relevante restriktioner postOP. Jf. tillige patientvejledning om 'Operation for nedsynkning'. OPLÆG TIL OPERATION Blanketten med uterus. Planlagt indgreb, evt. operatør hvis særlige ønsker samt information om forventet effekt og risici. Det aftales om operatøren kan udvide indgrebet, hvis det skønnes indiceret. Aftale evt. brug af MESH (SurgiSIS) ved recidiv eller meget dårligt væv. Noter evt. hensyntagen til aktivt vita sexualis. Det tilstræbes, at den der har set patienten i ambulatoriet også selv opererer patienten eller assisterer/superviserer. Hvis operatøren ikke tidligere selv har undersøgt pt'en aftales det, at der kan laves GU på COP før patienten bedøves, hvis det skønnes indiceret. PRÆOPERATIV BEHANDLING OG KLARGØRING Lokaløstrogen: 25 microgram dagligt i 3 uger til alle såvel præ-, peri- som postmenopausale (4-6). Herefter x 2/uge i 3 mdr for præmenopausale og livslangt for postmenopausale, perimenopausale med atrofigener og oophorectomerede kvinder (kan reduceres til 10 microgram x 2/uge efter 3 mdr.). Alternativer: Kvinder med østrogenreceptorpositiv mammacancer, og kvinder der ikke ønsker hormonbehandling, kan i stedet overveje Repadina plus® vaginalgel x 3/uge præ- og postoperativt eller Cicatridina ® vagitorier 1 stk dgl i 3 uger herefter x 2/uge, men opfordres til at anvende lokaløstrogen 3 uger præOP og 3 mdr postOP. Urin D+R: via egen læge 1-2 uge præoperativt. Pausering med medicin: Pause med hjertemagnyl, fiskeoliekapsler og Plavix® i 7-10 dage, og pause med NSAID i 3 dage præOP. Pause med A-K behandling i 3 dage præoperativt. Ved A-K behandling: Patienter i A-K behandling sættes altid på som Nr. 2 eller 3 på dagens program. Rp. Fremskyndet koag.status dagen før operationen inden kl. 9. Møder kl. 07.30 på OPdagen mhp. fremskyndet koag.status. Konakion 1-2 mg i.m. hvis faktor 2-7-10 < 0,40 eller INR > 1,5 på OPdagen. Udrensning: Pga. risiko for fækal forurening af OPfeltet skal ALLE der opereres for prolaps udrenses med 120ml phosphatklyx aftenen før og om morgenen inden operationen (sidste kan tages når pt'en møder i afdelingen). Rasering: 1 uge præOP. Klargøring i 218: Onsdage kl. 9.30 mhp. "siden sidst", medicin, st.c et p, BT, P, anæstesitilsyn, blodprøver, EKG mm. Udlevering af præOP analgatica og klyx til udrensning. Instruktion i at fjerne pubeshår 1 uge præOP. Klargøring til operation i SDK: Kun patienter med prolaps i et kompartment - dvs. enten forvæg eller perineorafi eller lille bagvæg +/- perineorafi, dog ikke tidl. hysterectomi pga. risiko for enterocele og vaginaltopsdescensus. Bookes i GS på "lille urogyn OPtid" på lægeprogram til klargøring. I øvrigt som ovenfor mht. udrensning og medicin. Informeres om at de skal arrangere, så de ikke er alene i OPdøgnet. POSTOPERATIV BEHANDLING Postoperativ residualurinmåling: Alle prolapsopererede uanset OP-type. I tilfælde af residualurin eller retention SIK'kes i hht. instruks herom. KAD: Ved meche eller spinal anæstesi lades kateteret à demeure i ca. 2 timer. Ellers seponeres evt. kateter ved indgrebets afslutning. Pt. bør forsøge spontan vandladning senest 3-4 timer efter seponering af KAD. Meche: Kun på indikation: Hæmostase. Meche og evt. KAD seponeres ca. 2 timer post-OP. Dræn: Kun på særlig indikation. Sep. ved manglende produktion eller senest 3. dag post-OP. Smerteprofylakse: Stor smertepakke i EPM (dog lille hvis kun forvæg) + kodein 50 mg p.n. max x 4. Kvalmeprofylakse: I hht. smertepakke. Tromboseprofylakse: Til alle uanset alder hvis fortsat indlagt kl. 18 på OPdagen. Laksans:1 - 2g magnesia p.n. fordelt på 2 doser dgl. i 3 uger. Juster op og ned afhængig af afføringen. Jf. tillige postOP anbefalinger om afføringsregulering i hht. folder om operation for nedsynkning. REKONVALESCENSANBEFALINGER Løft: Undgå løft > 10 kg de første 2 uger. Undgå meget tunge løft i 3 uger. Husk korrekt løfteteknik. Knibeøvelser: Genoptages inden for smertegrænsen så snart som muligt. Pt. instrueres i altid fremover at knibe funktionelt dvs. før og under aktiviteter, der kan belaste bækkenbunden. Vente 3 uger med følgende aktiviteter: Coitus, svømning, fysisk hård sport (fx. badminton, tennis, step/aerobics, pilates og løbetræning). Alle øvrige aktiviteter: Kan genoptages inden for smertegrænsen snarest muligt. Lokaløstrogen: Genoptages x 2 ugentlig senest ugen efter operation. SYGEMELDING 2 ugers sygemelding ved stillesiddende arbejde og arbejde uden tunge løft (max 10 kg). 3 ugers sygemelding ved meget tunge løft eller fysisk krævende arbejde (gående/stående arbejde, pædagoger, rengøringspersonale, plejepersonale m. fl.). AMBULANT KONTROL Alle prolapsopererede: Kontrol hos operatør 3 mdr. post-OP mhp. klinisk outcome og DugaBase. Prolapsopererede med inkontinens og lækage max 1/uge eller lækage < 2-3 gange/uge og VAS-score < 3, eller kun drypvis lækage uanset VAS-score: Råd om BBØ og fornuftige drikke- og toiletvaner. Ingen minitid. Behov for yderligere vurderes ved 3 mdrs kontrollen. Prolapsopererede med inkontinens og lækage > 2-3 gange/uge og VAS-score >3: Hvis pt'en ønsker udredning medgives VV-skema + individuel bletest ved udskrivelsen, og pt. skal medbringe disse til " første minitid" 1-2 mdr. post-OP kontrol. Pt. skal instrueres i at møde med naturlig vandladningstrsang mhp. spontant flow. Jf. tillige instruks om inkontinens. Revideret af Marianne Ottesen Weincke december 2011 Godkendt af Monica Wedell Topp, Hans Thyssen, Finn Aagaard Rasmussen og afdelingsledelsen REFERENCER
Vi kan kontaktes via læge Lars Krag Møller, hvis du har indvendinger eller forslag til udviklingen af aktuelle arbejde (gynobs@hvh.regionh.dk) |